DBI inviterede til gratis åbent-hus-arrangementer med brandtest af henholdsvis facadesystem og stor ventilationskanal.
Siden foråret har det været muligt at teste facadesystemer i DBI’s nye facadetesthal samt dobbeltdøre, store ventilationskanaler, belastede søjler m.m. i den nye, store multiovn, som DBI ligeledes har investeret i.
DBI har store forventninger til de nye, moderne faciliteter og vil meget gerne give kunderne mulighed for at danne sig et indtryk af de nye brandtestmuligheder hos DBI. Derfor inviterede DBI i august til to gratis åbent-hus-arrangementer for kunder og samarbejdspartnere.
Brandtest i facadehal
Den 18. august afholdt DBI først et arrangement, hvor deltagerne hørte indlæg om ventilerede facadesystemer og modellering af brandfacadetest. Dagen sluttede med en fremvisning af den nye multiovn og en facadetest af imprægnerede trælameller.
Hallen har plads til to testestande, hvor der testes efter den svenske facadestandard SP Fire 105. Dog er hallen dimensioneret til testemner, der er endnu større – så når den fælleseuropæiske standard er klar, er DBI også klar til at teste efter den europæiske standard.
Brandtest i multiovn
Den 27. august slog DBI igen dørene op for kunder og andre interessenter ved et gratis brandtest-arrangement. Denne gang var det DBI’s nye multiovn, som blev fremvist med en brandtest af en stor ventilationskanal.
Multiovnen har en maksimal effekt på 10 megawatt og kan ud over standard-brandkurven også teste efter hydrocarbon-brandkurven, som simulerer oliebrand.
Se filmen om DBI’s nye facadetesthal her
Foto: DBI
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024