To tredjedele af de danske virksomheder, der udbyder energiprodukter, er på vej med internetopkoblede produkter. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut.
Smarte energiprodukter, som er forbundet med internettet, Internet of Things, er på vej til at blive hverdag i de danske virksomheder som udbyder energiprodukter. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, hvor 303 ledere i branchen er blevet interviewet. Ifølge undersøgelsen ‘Internet of Things er på vej til at blive hverdag‘ er mere end halvdelen af de danske virksomheder med energiprodukter begyndt at udnytte data i deres produkter.
Skaber specialiserede produkter
Af de adspurgte virksomheder anvender de 19 procent ”i høj grad” data fra deres produkter til at tilbyde nye services til deres kunder, mens 36 procent angiver, at de gør det ”i nogen grad”. Her åbner Internet of Things nye muligheder for at virksomhederne kan skabe specialiserede produkter og services, der tilpasser sig kundernes behov og adfærd med udgangspunkt i konkrete data.
– Det er udtryk for at informationerne, der hentes fra opkoblede produkter, kan anvendes til at udvikle nye produkter og services, der er baseret på konkret viden ud fra forbrug og drift. Det kan give inspiration til ny udvikling eller give kendte produkter nye egenskaber ved hjælp af digital teknologi. For leverandørerne giver det nye forretningsmuligheder – og forbrugere og virksomheder får adgang en helt ny generation af produkter forbundet med internettet. De produkter er allerede på vej over disken, siger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.
Drift og service
I undersøgelsen fremgår det, at Internet of Things, IoT-teknologier i de kommende fire-fem år i særlig grad vil blive udnyttet til overvågning af drift samt levering af service til produktet. 46 procent af virksomhederne med energiprodukter forventer IoT teknologier vil blive anvendt til driftsovervågning og 39 procent vil levere service til produktet via internettet.
Foto: Colourbox
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024