ATV har udgivet en rapport, der er et wake-up call til de danske politikere om at sætte Science & Engineering højere på den politiske dagsorden. Rapporten indeholder 30 forslag til, hvordan vi styrker Danmark i fremtiden. Der peges bl.a. på en yderligere investering i faciliteter til test og demonstration.
Den nye rapport fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) markerer afslutningen på ATV’s Science & Engineeringprojekt, der over fem år har undersøgt den betydning, som forskning og udvikling af teknologiske løsninger har for dansk økonomi.
Det omfattende analysearbejde viser, at Science & Engineering er en drivende vækstmotor for dansk økonomi. Men Danmark er udfordret af, at vi taber terræn i en tiltagende global konkurrence om udvikling af fremtidens teknologiske løsninger. Regioner i USA, Asien og Europa har allerede gjort Science & Engineering til en erklæret, vækstpolitisk topprioritet, slår ATV fast.
Danmark som en førende Science & Engineering-region
ATV har en vision om, at Danmark skal være en af verdens fem førende Science & Engineering-regioner. I rapporten giver ATV opskriften på, hvilke tiltag der er behov for frem mod 2030 for at realisere denne vision. I rapporten er der ikke mindre end 30 anbefalinger til, hvordan det danske økosystem for viden kan styrkes til gavn for Danmarks vækst, velfærd og bæredygtighed.
ATV peger bl.a. på behovet for at øge forskningsbidraget til 1,5 PCT. AF BNP. Dermed vil vi følge med investeringsniveauet i andre førende Science & Engineering-regioner, er meldingen fra ATV.
Invester i test og demonstrationsfaciliteter
Set med GTS-briller er det glædeligt, at ATV også har fokus på behovet for at øge investeringen i faciliteter til test og demonstration. Konkret peger ATV på, at der bør afsættes 200 mio. kr. årligt. De 100 mio. kr. skal gå til etablering og opgradering af teknologisk infrastruktur. Herudover er der behov for at styrke GTS’ernes rolle som bindeled mellem forskning og erhvervsliv. Derfor bør der afsættes yderligere midler til opbygning af kompetencer i GTS-nettet, svarende til 100 mio. kr. årligt.
”Det er et flot arbejde ATV står bag. Der er mange vigtige anbefalinger til en holdbar og bæredygtig fremtid. Ekstra midler til test-, demonstrations- udviklingsfaciliteter er vigtige, hvis vi vil sikre, at dansk erhvervsliv – hurtigt – får adgang til nødvendige faciliteter til den grønne omstilling”, siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024