Kronik: Når Danmark i 2025 overtager EU-formandskabet, bliver en af de store opgaver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund forhandlingerne om EU’s forskningsprogram. Det nuværende Horizon Europe har et budget på 100 milliarder euro, og Danmark får dermed stor indflydelse på EU’s ambitioner på forskningsområdet.

Det er afgørende, at den danske regering allerede nu signalerer til omverdenen, at vi under det danske EU-formandskab har høje ambitioner for europæisk forskning og udvikling. Det er vigtigt, fordi Europa falder bagud, når det kommer til den forskning, som skal løse både danske, europæiske og globale problemer, og som skal udgøre fundamentet for europæiske virksomheder, arbejdspladser og velfærd. Der er desværre ingen tegn på, at regeringen har ambitioner i den sammenhæng. Det er den uheldige danske model for modregning af EU-midler et eksempel på.

Europa bliver hægtet af

Da Ursula von der Leyen blev genvalgt som formand for EU-Kommissionen fremlagde hun sine ”Political Guidelines”. Her blev forskning, udvikling og innovation sat i centrum for den europæiske økonomi ved at øge de europæiske forskningsinvesteringer og sætte fokus på strategiske prioriteter, banebrydende grundforskning, disruptiv innovation og videnskabelig topkvalitet. Det handler bl.a. om at styrke forsvar og sikkerhed, bæredygtighed og industriel konkurrenceevne.

Derudover skal ny forskningsinfrastruktur og innovative laboratorier tiltrække nye talenter og fastholde de skarpeste hjerner i Europa. Kampen om talenter, kompetencer og arbejdspladser er i fuld gang.

Der er god grund til, at von der Leyen prioriterer forskning og innovation. Det seneste år har flere tal indikeret, at Europa har hvilet på laurbærrene. Senest med offentliggørelsen af EU’s Innovation Scoreboard, der godt nok viser, at Danmark stadig klarer sig flot, men sammenlignes EU-landene med USA, Canada og Sydkorea, så halter det europæiske kontinent efter.

Når vi sammenligner, hvor mange midler EU, USA og Kina bruger forskning og udvikling i forhold til landendes BNP, går billedet igen. Også lande som Sydkorea og Japan ligger markant over de europæiske lande i gennemsnit.

Europa bliver overhalet.

Investorer går uden om Europa

Der er en tendens til, at virksomheder har bedre incitamenter til at investere i forskning og udvikling i fx USA end i Europa. Det gælder Big Tech, hvor store amerikanske virksomheder investerer massivt i forskning og udvikling, og det gælder inden for danske styrkepositioner som lægemiddelindustri, biotek og grøn energi. Her bliver vi nu overhalet af både USA og Kina, som med statsstøtte og lempelig regulering har indledt en global kamp om at blive fremtidens vinderregion. En kamp, vi i Europa kun kan vinde ved at investere markant mere i forskning, udvikling og produktion.

Alt dette skal det danske EU-formandskab forholde sig til, og den danske regering bliver nødt til at støtte von der Leyens ambitioner, hvis vi ikke skal fortsætte Europas tornerosesøvn.

Danmark kan passende starte med at feje foran egen dør og hæve ambitionsniveauet for dansk forskning.

EU-midler reducerer dansk investering i forskning

De penge, som universiteter, private virksomheder og øvrige forskningsinstitutioner tiltrækker fra EU’s forskningsprogrammer, modregnes i det danske forskningsbudget. Det betyder, at når danske aktører skaffer europæiske forskningsmidler til Danmark, så reducerer staten sin investering i dansk forskning tilsvarende.

Danmark vinder således ikke noget ved, at vores forskere og virksomheder er vanvittigt dygtige til at tiltrække forskningsmidler fra EU. Med Finansministeriets regnemetode sætter man ambitionsniveauet for lavt.

I stedet for at modregne EU-midler burde de penge, vi tiltrækker, bruges til at styrke dansk forskning og skabe fremtidens arbejdspladser. Beregningsgrundlaget bør ændres hurtigst muligt, så kun det bidrag, som Danmark giver til EU’s forskningsprogrammer, tæller med i forskningsbudgettet. De penge, som forskningsinstitutioner og virksomheder derudover tiltrækker fra EU, bør ikke modregnes. Det vil øge incitamentet og midlerne til nye hjemlige forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder internationalt samarbejde.

En ændring af beregningsmetoden vil signalere over for resten af EU, at vi er ambitiøse på forskningsområdet og ikke bruger EU-kassens forskningspenge til at reducere vores egen forskningsindsats.

Det vil være et stærkt signal fra dansk side op til EU-formandskabet i 2025.

Afsendere af kronikken:

– Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, Lif
– Brian Bech Nielsen, formand, Danske Universiteter
– Camilla Gregersen, forperson, Den akademiske fagforening DM
– Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal
– Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør, Danske Rederier
– Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør, Green Power Denmark
– Lia Leffland, akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
– Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne
– Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
– Mette Alberg Mosgaard, formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget, IDA
– Mikkel Haarder, underdirektør, Dansk Industri
– Ragnar Nielsen, direktør, GTS-foreningen
– Sara Vergo, formand, DJØF

Debatindlægget er bragt i Børsen d. 3. oktober 2024.

Foto: DFM