Hvordan får vi sat fart på den cirkulære omstilling? Hvad kræver det at komme i mål? Og er vi på vej mod overlevelse eller breakdown? Det blev sat til debat, da GTS holdt en konference ifm. afholdelse af LOOP forum 2023.

Danmark har potentiale til at ”shine” som et land, der kommer først med en cirkulær omstilling, slog Juan Farré, formand for GTS-foreningen og adm. dir. for Teknologisk Institut, fast, da han bød velkommen til GTS-konferencen.

GTS-institutterne kan i kraft af viden og test- og demonstrationsfaciliteter være en motor for nye gennembrud, sagde Juan Farré. Samtidig understregede han, ”at ingen kan løfte opgaven alene. Der er brug for stærke partnerskaber mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter for at nå i mål med en cirkulær omstilling”.

Skal vi til at anskue verden på en anden måde?

Før konferencen satte fokus på de danske muligheder og gav indblik i succesfulde danske cases gik årets hovedtaler – den britiske forfatter, arkitekt og ekspert i regenerativt design – Michael Pawlyn på scenen. Ifølge ham, har vi passeret det tidspunkt, hvor vi alene kan fokusere på at gøre tingene lidt bedre end før. Det skyldes, at både klima og biodiversiteten i dag er så voldsomt truet, at det snart kan blive svært at vende udviklingen i en bæredygtig retning. Derfor skal vi anskue verden på en anden måde end i dag, hvor det handler om at udnytte naturen med fokus på effektivitet og kortsigtet nytte.

”Vi skal have en seriøs diskussion af, hvordan vi opnår fuld cirkularitet, og vi skal være realistiske ift. de mål, vi sætter. Vi står overfor et paradigmeskifte. Før handlede det om at overvinde naturen. Nu skal vi indføre et regenerativt paradigme, hvor det handler om at give tilbage til naturen. Her kan vi med fordel tage ved lære af naturen, og de materialer jorden bruger. Naturen fungerer nemlig regenerativt, og vi kan lære af naturen ift. strukturer og processer. Når vi designer huse inspireret af naturen, er det både muligt at spare materialer og blive mere energivenlige”, fortalte Michael Pawlyn.

Michael Pawlyn præsenterede et værktøj, som gør det muligt at afprøve forskellige løsninger for at se, hvordan man kan arbejde på at skabe systemer uden spild, og han gav nogle eksempler på cases, som han har været involveret i. Det gælder bl.a. et projekt i Qatar, som viser naturens evne til at komme sig under de rigtige betingelser.

Ifølge Michael Pawlyn er der en stigende interesse blandt virksomheder og andre aktører for den regenerative tilgang. ”Derfor har vi en gylden mulighed for at blive den første generation til at genskabe balancen mellem natur og mennesker – og det vil sætte os på sporet af overlevelse”, sagde Michael Pawlyn.

Læs mere om Michael Pawlyn her

Efter hovedtalen fik publikum indblik i fire konkrete samarbejder om cirkulær omstilling, der alle viste, hvordan det er muligt at komme fra idé til gennembrud.

Case 1: Genanvendelse af plastik: fra værdikæde til platformssamarbejde

Tom Mikkelsen (Dan-foam) og Manja Behrens (Teknologisk Institut) fortalte om konsortiet ” RePURpose”, der har fokus på at udvikle løsninger til genanvendelse af plastik.

Dan-foam producerer Tempur-madrasser og puder, som sælges i hele verden. Virksomheden bruger plastmaterialet polyuretan i sine produkter – og der er tale om et materiale, der er svært at genanvende. Det ønsker virksomheden at gøre noget ved, og derfor er de en del af konsortiet. Og på konferencen var der godt nyt, da Tom Mikkelsen kunne præsentere intet mindre end en verdensnyhed: I regi af RePURpose er det for første gang lykkedes at udvikle fleksibelt skum, der er baseret på andet end plastik.

For Dan-foam har det været en øjenåbner at deltage i konsortiet. ”Det har været værdiskabende for alle parter. Teknologisk Institut har sat et stærkt hold på tværs af kompetencer, og de har vist, hvordan det skaber ny brugbar viden. Det er en kæmpe fordel at kombinere forskere, der gerne vil nørde, med virksomheder, der gerne vil have brugbare løsninger”, fortalte Tom Mikkelsen.

Case 2: En ny måde at bygge cirkulært – brand som designparameter

I den næste case var der fokus på brand som designparameter. Mathias Ruø Rasmussen (tidligere ansat i Lendager, nu a:gain) og Christian Fundby Schou (DBI) fortalte om et samarbejde ifm. byggeriet ”TRÆ” i Aarhus, hvor solafskærmning lavet af brandbare genbrugte vindmøllevinger skulle udvikles, testes og tilpasses, før det kunne bruges i byggeriet.

”DBI har været med til at rykke grænserne for, hvad der er muligt, når cirkulær økonomi og brandsikkerhed mødes. De har udført teknisk rådgivning, test og analyse og har banet vejen for, at vi nåede i mål”, fortalte Mathias Ruø Rasmussen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at brand kan være en showstopper ift. cirkulær omstilling. Derfor er det vigtigt at tænke det ind fra en start, sagde Christian Fundby Schou:

”I det her tilfælde var det en udfordring at skulle bruge brandstandarder ift. løsninger, der ikke er standard. Vi vidste ikke, hvordan dele fra vindmøller anvendt i en ny sammenhæng ville reagere under brand. En ting er, hvordan de performer alene, noget andet er, hvordan de performer, når de skal fungere på facaden af et byggeri”.

Case 3: Klimaaftryk i den cirkulære økonomi

Dennis Lyhne (RC Plast) og Mirko Miseljic (FORCE Technology) fortalte om, hvordan de har udviklet en CO2-beregner til at måle virksomhedens klimaaftryk.

Dennis Lyhne fortalte, at RC Plast i mere end 40 år har arbejdet med genanvendelse af plastspild – primært fra industrien. ”Vi modtager plastspild fra danske og europæiske industrivirksomheder, som vi via en mekanisk proces laver om til nye plastgranulater. Vi oplever, at der kommer flere og flere kundekrav om dokumentation, og derfor har vi sammen med FORCE Technology udviklet en CO2-beregner, der viser vores klimaaftryk. For os er det vigtigt, at vi kan alliere os med GTS-specialister. For den slags samarbejde er lidt som et straffespark uden målmand, man er ret sikker på succes. Derfor vil jeg klart anbefale andre at samarbejde med GTS-specialister”.

Case 4: Adaptiv genanvendelse af eksisterende bygninger

I den sidste case havde Jan Buthke (LINK Arkitektur A/S) og Kristian Tølbøl Rasmussen (Alexandra Instituttet) fokus på, hvordan den nyeste it-forskning inden for 3D billedanalyse kan bruges til at registrere og klassificere bygninger og deres del-elementer.

Med den viden billedanalysen giver, vil det være muligt at vurdere, hvilke bygninger eller dele af bygninger, der med fordel kan bevares eller restaureres. Det gør det muligt at undgå unødvendige nedrivninger og opførsler og at upcycle genanvendelige del-elementer i nye byggerier. Dermed er vejen banet for at reducere byggebranchens klima-aftryk.

Jan Buthke fortalte bl.a., at det i dag er besværligt og bekosteligt at lave den slags vurderinger af bygninger og bygningsdele. Derfor vælger mange at rive hele bygningen ned og bygge nyt. ”Men vi ønsker at komme derhen, hvor vi i stedet genbruger de bygninger og dele, der har en meningsfuld restlevetid. I fremtiden skal vi transformere frem for at bygge nyt, og her er 3D billedanalyse en nøgle til, at det kan lykkes”.

Afsluttende paneldebat: Hvad er vores mål for fremtiden?

Dagen sluttede af med en paneldebat, hvor Niels Otterstrøm Jensen (Novo Nordisk), Manja Behrens (Teknologisk Institut), folketingsmedlem Marianne Bigum (SF) og Michael Pawlyn diskuterede, hvordan vi får sat fart på den cirkulære omstilling.

Paneldeltagerne var meget enige om, at en vigtig parameter for succes er tværgående partnerskaber.

”Danmark er et godt sted for udvikling, fordi vi er et lille land, hvor det er lettere at bringe de rette personer sammen, og partnerskaber er afgørende for succes. Selv Novo Nordisk kan ikke klare sig uden partnerskaber. Vi er fx med i CIP Plast, der er en god platform for at teste og afprøve ting – og det er afgørende for at få en idé om, hvad der virker og kan skaleres”, sagde Niels Otterstrøm Jensen.

Manja Behrens var på linje med Niels Otterstrøm Jensen og påpegede, at vi får en hurtigere implementering af nye løsninger, når udviklingen sker med deltagere fra hele værdikæden. Desuden skal der i samarbejdet være et fælles mål om, hvad det er, der skal opnås.

I forhold til en omstilling af samfund og erhverv, sagde Manja Behrens, at, ”vi skal definere nogle fælles langsigtede mål, der ikke nødvendigvis på den korte bane er til fordel for os selv eller vores virksomhed. Vi skal også være realistiske, for vi kan ikke transformere vores samfund fra den ene dag til den anden, men vi skal have nogle ”steppingstones”, som bringer os sikkert frem mod en cirkulær omstilling”.

Marianne Bigum og Michael Pawlyn var begge inde på, at det ikke nytter noget at reparere på systemer, der ikke virker.

”Vi har brug for en transformation. Og her ser jeg, at det er industrien og forskerne, der går forrest i omstillingen – ikke de ledende politikere. Det er industrien, der viser os vejen, og at det kan blive godt på den anden side af en cirkulær omstilling. Mens mange politikere endnu ikke har set skriften på væggen, men stadig er mere optagede af vækst. De burde lede udviklingen, men gør det ikke”, var budskabet fra Marianne Bigum, der også slog fast, at ”vi står ovenpå en masse viden og teknologi, men vi mangler lovgivning, der baner vejen for skalering. Samtidig ser vi alt for mange gange, at vi starter forfra med nye store initiativer uden at bygge videre på al den viden, vi allerede har skabt”.

”Jeg deler Mariannes frustration over de ledende politikere”, sagde Michael Pawlyn, ”Politisk er der stadig for meget fokus på vækst og for lidt fokus på, hvordan vi deler luksus, fremfor at se luksus som et gode for det enkelte individ. I fremtiden bør vi måle samfundsudviklingen ud fra nogle andre parametre end BNP”.