I et nyt høringssvar opfordrer GTS-foreningen til, at Erhvervsstyrelsen i ny bekendtgørelse sikrer regler og vilkår, der gør det muligt for vidensinstitutioner (herunder universiteter og GTS-institutter) at deltage i strukturfondene. Ellers vil det være svært for vidensinstitutionerne at deltage i programmerne.

Høringssvaret

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Hermed fremsendes GTS-foreningens kommentarer til udkastet til bekendtgørelse om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Kortfristet og ugennemsigtig proces

Vi finder den kortfristede afholdelse af høringen for bekendtgørelsen, og sammenfaldet med høringen om de detaljerede regler for den kommende programperiode særdeles uheldig. Kommentarer til de omfattende regler – som vi endnu ikke har nået at gennemgå fuldt ud – risikerer at være givet af forhold, som fastlægges allerede i bekendtgørelsen. Det giver en uhensigtsmæssig og ugennemsigtig proces. I den forbindelse kunne dialogmøde om støtteberettigelsesregler fastsat til den 19. januar med fordel være afholdt inden høringsfristen på bekendtgørelsen. Vi tillader os derfor at antage, at nærværende bekendtgørelse vil blive justeret i lyset af de ændringer, som høringen af selve støtteberettigelsesreglerne medfører.

Overbureaukratisering

Generelt er det vores vurdering, at Erhvervsstyrelsen med det fremlagte udkast til bekendtgørelse (og tilhørende regelsæt) forpasser en unik chance for at forenkle og styrke systemet omkring strukturfondene. Der er her en mulighed for at tage et opgør med den betydelige overbureaukratisering og underfinansiering, som præger programmerne i dag.

I GTS-foreningen vurderer vi, at de få ændringer, der udtrykker forsøg på forenkling i bekendtgørelsen, langt fra vil være tilstrækkelige til at mærkes som reelle lempelser for projektdeltagerne. I visse tilfælde er det endda vores vurdering, at ændringerne vil føre til en yderligere bureaukratisering af midlerne. Det gælder i særlig grad for det nyindførte krav i § 18 Stk. 6 om, at tilsagnsmodtager skal oplyse personfølsomme oplysninger i form af CPR-nummer på medarbejdere og på deltagerne i projektet.

Sammenhængende erhvervsfremmesystem

I GTS-foreningen er vi alvorligt bekymrede for, at de opstillede rammer for støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. vil modarbejde den mission, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har om at sikre en sammenhængende erhvervsfremmeindsats uden overlap mellem aktører. Denne bekendtgørelse tager ikke hensyn til de rammebetingelser vidensinstitutionerne er underlagt, som GTS-foreningen og andre vidensaktører af flere omgange har gjort opmærksom på. Det bliver svært, hvis ikke umuligt for offentlige og private aktører, der besidder vigtig og specialiseret innovationskapacitet (specialistkompetencer og teknologiske faciliteter til forskning og innovation), at indgå som partnere i programmerne.

Derfor bliver der med denne bekendtgørelse skubbet yderligere til en udvikling mod mere overlap og uklar rolledeling mellem aktører i erhvervsfremme og innovationssystemet. Stik imod hensigten med erhvervsfremmereformen. Ligeledes bliver regeringens ønske om at sikre et sammenhængende erhvervs- og innovationsfremmesystem til at understøtte virksomhedernes digitalisering og grønne omstilling ikke indfriet.

Vi vil opfordre til, at der allerede i bekendtgørelsen sikres hjemmel til, at der i de specifikke regler for deltagelse kan fastsættes særskilte regler for deltagelse og finansiering af vidensinstitutioner (herunder universiteter og GTS-institutter) i strukturfondene. Efter vores vurdering er der i forordningen hjemmel hertil. Vi vil vende tilbage til dette punkt i vores kommende høringssvar til det specifikke regelsæt.

Givet den ramme, der nu er lagt, har vi følgende specifikke bemærkninger til bekendtgørelsen:

§ 1. Stk. 4. bør fjernes ”Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at reglerne i denne bekendtgørelse helt eller delvist finder anvendelse på øvrige tilskudsordninger under Erhvervsstyrelsen”
GTS-foreningen vil på det kraftigste advare mod at bruge det rigide og bureaukratiske rammesæt, der følger af de nye regler og denne bekendtgørelse, helt eller delvist på øvrige tilskudsordninger under Erhvervsstyrelsen

jf. § 1. Stk. 4. Det er afgørende, at der bruges de rigtige midler med de rette vilkår til at medfinansiere de rigtige opgaver og indsatser. Der findes ikke en ”one-size-fits-all” løsning.

§ 3. Projekter skal skabe en merværdi. Ved merværdi forstås, at støttede aktiviteter skal være supplerende i forhold til den aktivitet, der ville kunne finde sted uden støtten.
Det tidligere krav om additionalitet bliver dermed afskaffet i § 3. Det er dog uklart, hvad de praktiske konsekvenser vil være i forhold til at udskifte additionalitets¬kravet med kravet om merværdi. Vi ser frem til styrelsens uddybning heraf.

§ 18 Stk. 6. bør fjernes ”Tilsagnsmodtager skal oplyse CPR-nummer på medarbejdere, hvis lønudgift indgår i afrapporteringen, samt CPR-nummer på deltagere på projekter under fondene.”
GTS-foreningen anerkender behovet for at have en unik identifikation på medarbejdere og deltagere i projektet, men det bør tilstræbes i videst muligt omfang at undgå krav om udlevering af meget personfølsomme oplysninger, som i kombination med GDPR giver ekstra arbejdsgange. Medarbejdere kan unikt og legitimt identificeres gennem navn og medarbejdernummer, så udlevering af personfølsomme oplysninger undgås.

§ 23. Stk. 2. Tilsagnsgiver kan pålægge et projekt at anvende en af tilsagnsgiver udpeget revisor.
For at undgå dobbelt revision og unødigt bureaukrati er det væsentligt, at det samlede regelsæt (bekendtgørelse og regler for deltagelse) udfærdiges således, at projektdeltagerne kan anvende deres eksisterende almindelige revisions¬procedurer. Disse anerkendes overfor andre nationale og internationale bevillinger (Horizon Europe etc.). Det vil være fordyrende og administrativt tungt, hvis en central projektrevisor skal sætte sig ind i alle projektdeltagernes arbejdsgange og procedurer, ligesom både personfølsom og interne dokumenter vil skulle forlade projektdeltagerne for at blive gennemgået af en for projektdeltagernes fremmed instans. Egen revisor kan påtegne projektregnskaberne mere effektivt overfor projektet. Vi vil opfordre til, at Erhvervsstyrelsen sikrer, at bestemmelserne kan rumme en sådan tidssvarende gensidig anerkendelse af revision.

Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen
Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen