Høringssvar til Udkast til nationale operationelle programmer for EU’s Regionalfond og Socialfond Plus samt partnerskabsaftale 2021-2027

GTS takker for muligheden for at sende høringssvar til ovenstående udkast til nationale programmer og udarbejdelsen af udkast til partnerskabsaftale.

I GTS vil vi gerne kvittere for, hvordan det i udkastet til strukturfondsprogrammet fremhæves, at der er behov for at understøtte et tæt sammenhængende og samarbejdende erhvervs- og innovationssystem.

Det gælder for det første det fokus der sættes på at understøtte brede og sammenhængende innovationsforløb. For det andet fremhævelsen af vigtigheden af at indbygge fleksibilitet i snitfladen mellem de regionalfondsfinansierede indsatser og det øvrige mere specialiserede innovationssystem. Fra GTS ser vi dette som en vigtig indsats i forhold til at understøtte en langsigtet udvikling af danske virksomheder.

Særligt ift. danske virksomheders muligheder for at komme i gang med at udnytte nye avancerede teknologier, er det afgørende, at virksomheder ledes videre fra mere introducerende til mere avancerede tilbud om samarbejde i takt med udviklingen af deres organisatorisk og teknologiske forudsætninger. Det kunne fx være de mange danske SMV’er, der starter deres innovationsrejse i nogle af de bredere programmer i regi af erhvervsfremmesystemet – fx SMV:DIGITAL og SMV:GRØN – hvorefter de introduceres til de muligheder der findes i regi af Innovationsfonden eller relevante EU-programmer.

1 Udfordringer, der hindrer sammenhæng og synergi i innovationsindsatsen

Afgørende at benytte de rigtige midler til de rigtige opgaver

Det er velkendt og anerkendt af både EM og UFM, at vilkårene i regi af Regionalfondsmidler gør det svært hvis ikke umuligt for aktører, der besidder vigtig og specialiseret innovationskapacitet (specialist kompetencer og teknologiske faciliteter til forskning og innovation), at indgå som partnere i de programmer der sættes i gang. Det skyldes, at de gældende vilkår (satser, medfinansiering og årstimernorm) ikke kan dække de reelle udgifter.

Vilkårene for satser, medfinansieringsgrad og årstimenorm betyder fx for et GTS-institut, at de ville skulle operere for omtrent en fjerdedel af den anerkendte GTS-sats i UFM.

GTS anbefaler:

For at udnytte og optimere den statsligt medfinansiererede innovationsindsats er det afgørende, at vi benytter de rigtige midler til at medfinansiere de rigtige opgaver og indsatser. I forhold til indsatser målrettet etablering af nye test- og demonstrationsfaciliteter, så er det afgørende, at de finansieringskilder og tilhørende vilkår, der knyttes til finansieringen, gør det muligt, at aktører, der besidder den nødvendige kapacitet og specialistkompetence, reelt kan byde ind på opgaven. Alternativet er i værste fald, at uhensigtsmæssige finansieringsvilkår fører til opbygning af parallelle kompetencer og parallel kapacitet fx hvad angår opbygning og drift af test og demonstrationsfaciliteter.

De regionale erhvervsfremmemidler, herunder også regionalfondsmidler under fx REACT, er allerede i dag rigtigt godt anvendt til at give SMV’er tilskud til at medfinansiere innovationsforløb i regi af fx SMV:Digital og SMV:Grøn programmerne. Virksomhederne ansøger her om en voucher, som de kan benytte til at indkøbe rådgivning fra en ekstern uvildig rådgiver, herunder også specialiserede forsknings- og innovationsaktører som GTS’er og universiteter. De nævnte videninstitutioner indgår som underleverandør til reel takst, hvormed de får dækket deres omkostninger.

I forhold til indsatser målrettet etablering af nye test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter er der derimod forbundet substantielle udfordringer. Etablering og drift at teknologiske test- demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU-faciliteter) er ikke blot forbundet med betydelige af projekterings- og etableringsomkostninger. Der stilles også store krav til organisatorisk og teknologisk kapacitet, herunder specialistkompetencer, samt et substantielt markedsindgreb. Driften af TDU-faciliteter er dermed forbundet med betydelige overhead omkostninger, som skal dækkes, hvis disse faciliteter skal fungere på et økonomisk levedygtigt grundlag.

Derfor er det afgørende, at de finansieringskilder og tilhørende vilkår, der anvendes, gør det muligt, at aktører, der besidder den nødvendige kapacitet og kompetence, reelt kan byde ind på opgaven. Dvs. at de kan få dækket de reelle omkostninger. Alternativet er i værste fald, at uhensigtsmæssige finansieringsvilkår fører til opbygning af parallelle kompetencer og parallel kapacitet fx hvad angår opbygning og drift af test og demonstrationsfaciliteter.

2 Klar og tydelig rollefordeling.

GTS anbefaler, at programmet så tydeligt som muligt understøtter en klar og tydelig rolle- og arbejdsdeling mellem aktørerne i det danske innovationslandskab. Ift. klynger bør det præciseres, at deres primære rolle er som facilitatorer og match-makere.

I udkastet fremhæves det flere steder, at ”Kommissionen anbefaler, at SMV’ernes innovationskraft øges ved at forbedre forsknings- og innovationskapaciteten og indførelsen af avancerede teknologier i SMV’er. Europa-Kommissionen anbefaler, at dette fx sker via klynger og netværk (s. 9, 25, 65).”

Dette er en noget unuanceret konklusion. EC har mange forskellige anbefalinger af hvordan SMV’er kan samarbejde om innovation med mange forskellige aktører, herunder GTS’er og universiteter, klynger, erhvervsfremmeaktører mm. alt efter hvilket program og tilhørende anbefalinger fra EC, som man konsulterer.

Klyngerne er desuden oprettet med det formål og tilhørende kapacitet til først og fremmest at agere facilitator af netværk og match-maker mellem virksomheder og videninstitutioner. Tilsvarende er det videninstitutionernes rolle at opbygge, udbygge forsknings- og innovationskapacitet og her særligt GTS-institutternes og andre rådgiveres rolle at gennemføre samarbejder med virksomhederne målrettet indførslen og udnyttelsen af teknologi. En klar og tydelig formulering af roller vis-a-vis andre aktører er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan skabe synergi mellem de forskellige parters særlige kompetencer. I modsat fald opbygges parallel kapacitet for statslige midler.

Denne rollefordeling kunne præcisere på fx side 9.

Ligeledes undrer vi os over en uens behandling på tværs af de konkrete områder. Hvor GTS-institutterne fx nævnes som relevant samarbejdspartner under ”Mere forskning og innovation i danske SMV’er” på side 26, samt under Velfærdsteknologi på side 66, så nævnes vi hverken under prioritet 2, 3 og 4.

GTS spiller en meget væsentlig rolle som samarbejdspartner for dansk erhvervsliv. Det gælder ikke mindst ift. netop grøn omstilling af SMV’er (prioritet 2).

Med venlig hilsen

Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen