Murede facader kan holde i århundreder. Holdbarheden afhænger af murstenenes kvalitet, om de er fremstillet til indvendig eller udvendig anvendelse, samt det klima, som facaden eksponeres for. Mursten er dermed ikke bare mursten, og ord som eksponeringsklasser og deklarerede egenskaber bliver derfor aktuelle, når man som rådgiver skal anbefale en bestemt type mursten til et byggeri.
Af Christine Vodsgaard Larsen

På Teknologisk Institut er analyser og test af murværks holdbarhed en videnskab. Når det er sagt, så er Abelone Køster, som er specialist i murværk på Teknologisk Institut, godt klar over, at erfaring også tæller, når man fx bestemmer teglmurstens frostfasthed i Danmark.

”I Danmark har man altid deklareret ud fra erfaring med råmaterialer, produktionsproces og mange års kendskab til produkterne. Man har, bogstavelig talt, århundreders erfaring at bygge på, hvor råmaterialet og produktionen basalt set har været den samme. Dermed har man, med stor sikkerhed, kunne fastlægge teglmurstens frostfasthed, alene ud fra lertyper og fremstillingsproces”, siger Abelone Køster.

Kend din eksponeringsklasse

Produktdeklarationerne skal matches med eksponeringsklasserne, som beskriver de påvirkninger murværket udsættes for. Her er en udfordring i form af et manglende bindeled mellem produktdeklarationer og produkters egnethed til anvendelse. Under resultatkontrakten ”Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet”, støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, retter Teknologisk Institut fokus mod dette ”missing link” for dokumentation af byggevarer.

”Eksponeringsklasserne udfordrer ganske enkelt rådgiverne, når der skal vælges mursten til et konkret byggeri. Her er det vigtigt at få forklaret eksponeringsklasserne MX1 til MX5, ordentligt. En vigtig pointe er fx, at de skal kombineres og ikke bare udgør et hierarki. Som eksempel dækker MX4 kun den type murværk, som er beskrevet for MX4 – og ikke klasserne ”MX1 til og med MX4””, forklarer Abelone Køster.

Hun understreger, at det desværre er en udbredt misforståelse, at eksponeringsklasserne MX1 til MX5 betegner en form for hierarki, altså stigende påvirkning.

”Det er for så vidt sandt for klasserne MX1 til MX3.2, hvor højere tal betyder mere udsat for fugt og frost. I korthed er MX1 = indvendigt murværk mens MX3.2 er facader udsat for både slagregn og frost. Ser man på MX4 og MX5 er der tale om en helt anden type påvirkning. Eksponeringsklasserne MX4 og MX5 dækker udelukkende eksponering overfor aggressive stoffer. MX4 betegner et miljø, ”eksponeret for saltmættet luft, havvand eller tøsalt”, dvs. udsat for salt (NaCl). MX5 betegner ”et aggressivt kemisk miljø”. Det kan være ethvert aggressivt stof i industrimiljøer, og MX5 omfatter også murværk under terræn, hvor det primært er sulfater, som kan angribe materialerne. MX4 er således noget mere veldefineret end MX5, idet der kun er tale om ét aggressivt salt, NaCl”, forklarer Abelone Køster. Salte og andre aggressive stoffer påvirker murværk og især tegl på en anden måde end fugt og frost.

Tag stilling ved projektering

Budskabet fra Abelone Køster er, at man allerede ved projektering, skal gøre sig klart, om teglet både udsættes for fugt/frost og salt, og ikke enten/eller.

”Det vil i praksis sige, at man altid skal fastlægge en eksponeringsklasse fra MX1 til MX3.2, og så om nødvendigt tilføje MX4 eller MX5. Man skal også tænke på, at selvom slagregn normalt regnes som en nedbrydende faktor, kan vandpåvirkningen være en fordel, hvis luften er saltmættet.  Vær derfor opmærksom på, at kombinationen af MX3.1 og MX4 kan fremme saltophobningen, idet der i MX3.1 ikke forekommer slagregn. Dermed sker der ikke en jævnlig afvaskning af salte, tilført fra luften. For tegl er dette ret afgørende, idet fx gult tegl normalt er meget modstandsdygtigt over for salt. Det gælder også for typer af gult tegl, som ikke nødvendigvis er frostbestandigt i MX3.2”, siger Abelone Køster.

Når påvirkningen, i form af én eller flere eksponeringsklasser, er fastlagt, skal den matches med teglets deklaration. Her gælder, at deklarationen F0 svarer til MX1, F1 svarer til MX2 op til MX3.1 og F2 – det man normalt betegner frostfast tegl – skal anvendes til MX3.2.

Abelone Køster tilføjer, at det er vigtigt at understrege at klasserne F0 til F2 ikke svarer til MX4 eller MX5, hvilket også er en udbredt misforståelse.

Hun fortæller desuden, at baseret på erfaring, er blødstrøgne mursten (den metode, hvor leret maskinelt kastes ned i en murstensform og ”stryges” af), altid frostfaste, når de er brændt ved den toptemperatur og i den tid, som teglværket har fastlagt. Det samme gælder generelt for mursten af rødler. Tilbage bliver så enkelte typer af gule, ekstruderede mursten, som teglværkerne erfaringsmæssigt deklarerer som moderat frostfaste – men som så til gengæld klarer sig godt i saltholdigt miljø.

Intet lovkrav om test

Der er intet lovkrav om test af teglprodukter, selv om der i 2018 blev vedtaget en europæisk standard for test af teglmurstens frostfasthed – DS/EN 772-22:2018. Standarden er endnu ikke harmoniseret, og er derfor frivillig at bruge. For dansk producerede traditionelle mursten er dette ikke noget stort problem, og Abelone Køster mener også, at brugerne kan stole på teglværkernes deklarationer.

”Det er producenternes ansvar at deklarere holdbarheden, og de vil kunne gøre dette sikkert, på baggrund af erfaring og produktionsstyring. Producentens egen viden om og erfaring med produkt, råmaterialer og produktionsproces er tilstrækkeligt grundlag for deklaration af frostfasthed for anvendelse i Danmark”, slutter Abelone Køster.

Vil du vide mere? Kontakt: Abelone Køster, aek@teknologisk.dk, 7220 3816

Se også BYG-ERFA (21) 19 09 03 Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen, som uddyber eksponeringsklasser for murværk.

Foto: Teknologisk Institut