Den 26. og 27. august inviterer Teknologisk Institut og DIRA til ROBOTBRAG 2021. Grib muligheden for at få et indblik i de seneste muligheder inden for robotteknologi.
Ordet ’robot’ blev for første gang introduceret til vores sprog og hverdag for præcis 100 år siden. Det blev det i forbindelse med et populært tjekkisk teaterstykke, der fortalte en historie om de intelligente maskiner, der i fremtiden vil komme til at overgå os mennesker.
Efter 100 år har robotterne ikke helt overgået mennesker endnu, men det er dog sikkert, at robotter har udviklet sig meget og at de i dag har fået en afgørende rolle i vores hverdag.
Den 26. og 27. august 2021 vil man kunne opleve nutidens og fremtidens robotter, og høre hvordan de kan hjælpe i danske virksomheder, når Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) igen åbner dørene op til ROBOTBRAG herunder DIRA Business.
Her vil deltagere kunne møde specialister inden for avanceret automation, mobile robotter, droneteknologi, kollaborative robotter, vision og sensorer, smart og effektiv produktion, kunstig intelligens, robotsikkerhed og meget mere.
”Det kan godt være, at ordet ‘robot’ er 100 år gammelt, men det er bestemt ikke støvede teknologier, som vi kommer til at vise og fortælle om til ROBOTBRAG 2021,” siger centerchef Kurt Nielsen fra Teknologisk Institut.
”Robotteknologi og automation har måske aldrig været vigtigere, end det er lige nu. Derfor er det også glædeligt, at vi igen kan åbne dørene til ROBOTBRAG, så vi kan vise danske virksomheder de innovative robotteknologier, der ligger og venter på at hjælpe virksomhederne og deres medarbejdere,” tilføjer han.
Vigtig dag for fremtiden
Siden 2016 har Teknologisk Institut og DIRA afholdt ROBOTBRAG – et samlingspunkt for robotaktører og virksomheder, der ønsker at se og vide mere om robotteknologiens nye muligheder.
Sidste år blev Teknologisk Institut og DIRA nødt til at udskyde ROBOTBRAG på grund af COVID-19-situationen i landet.
”Derfor er det nu endnu vigtigere, at der bliver skabt et rum, hvor branchen kan mødes,” siger Kim Reeslev, der er bestyrelsesformand for DIRA og forsætter:
”Det bliver en vigtig dag for vores medlemmer. Der er et opsparet behov for, at branchen kommer ud og møder deres kunder ansigt til ansigt. De har en masse spændende produkter og løsninger, som kan hjælpe industrien med at konkurrere med omverdenen, som i den grad er vigtigt i disse tider.”
Derfor er ROBOTBRAG herunder DIRA Business også rykket udenfor i år. Robotfesten vil i stedet for udelukkende at foregå i Teknologisk Instituts robothaller også blive i et cirkustelt, hvor der er endnu mere plads til alle.
Derudover er dagen også blevet delt op i to identiske dele, så man enten kan besøge ROBOTBRAG 2021 om formiddagen eller om eftermiddagen.
Vokser med en dag
Interessen for arrangementet var i 2019 så stor, at dette års robotfest også er blevet udvidet til at inkludere en læringsdag udelukkende for elever fra ungdomsuddannelser, studerende fra akademier og universiteter samt deres undervisere fra hele landet.
Fremtidens arbejdsstyrke kan således den 27. august 2021 komme og være med til et brag af en læringsfest i Odense, hvor uddannelse og robotter går arm i mekanisk arm.
”Vi ser frem til at byde de unge velkommen til en dag, hvor de kan snuse til den teknologi, som vil komme til at præge deres arbejdsliv. Dagen vil samtidig give ny viden og inspiration til de undervisere, der skal udruste de unge til fremtiden,” siger Kurt Nielsen.
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Læs mere om ROBOTBRAG 2021 her
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
30. oktober 2024