Nye støtteberettigelsesregler for strukturfondene gør det svært for vidensinstitutioner at deltage i programmerne. Derfor opfordrer GTS i et nyt høringssvar til, at det bliver muligt for vidensinstitutioner at anvende en omkostningsneutral timesats og at kombinere finansiering fra forskellige instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering undgås.

HØRINGSSVARET 

Høringssvar til støtteberettigelsesregler for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling

Hermed fremsendes GTS-foreningens kommentarer til udkastet til støtteberettigelses-regler for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.

GTS hilser ambitionen om en 360 graders forenkling af det administrative setup for EU-støttede projekter velkommen. Der er et stort behov for at forenkle støtteberettigelsesreglerne markant og gøre det mindre administrativt tungt at drive et fondsstøttet projekt.

Som en del af den danske innovationsindsats tilbyder GTS-institutterne en omfattende infrastruktur til test, demonstration og udvikling samt tilhørende specialistkompetencer målrettet behov i dansk erhvervsliv. De beskrevne indsatser og aktiviteter i de nationale operationelle programmer for fondene rummer potentielt store synergimuligheder med GTS-institutternes aktiviteter og virkefelt særligt ift. regionale fyrtårne og klynger.

Desværre er det vores erfaring fra tidligere programperioder, at GTS-institutterne pga. de vanskelige finansieringsvilkår i fondene kun i meget begrænset omfang er gået med i indsatserne. Det så vi eksempelvis i forbindelse med det netop afholdte udbud til de regionale fyrtårne. Hermed risikerer vi, at det samlede danske udbud af fx test- og demonstrationsfaciliteter svækkes.

Derfor håber vi med dette høringssvar at medvirke til, at de nye støtteberettigelsesregler åbner for synergier og et større samspil i virkemidler, så GTS-institutternes viden kan komme endnu flere virksomheder til gavn. Det vil skabe en større sammenhæng i erhvervsfremme – og innovationsindsatsen, hvilket længe har været et politisk ønske.

Arbejdet med de nye støtteberettigelsesregler gør det muligt at tage et opgør med den betydelige overbureaukratisering og underfinansiering, som præger programmerne i dag. Den nye EU-forordning, COWIs midtvejsevaluering og Deloittes anbefalinger til forenkling af strukturfondsadministrationen udgør et godt afsæt for dette.

Med det fremlagte udkast fra Erhvervsstyrelsen er det dog vores vurdering, at styrelsen ikke fuldt ud formår at indfri ambitionen om en 360 graders forenkling og at styrke systemet omkring strukturfondene.

Modarbejder en sammenhængende erhvervsfremmeindsats

I GTS-foreningen er vi alvorligt bekymrede for, at de opstillede støtteberettigelsesregler modarbejder den mission, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har om at sikre en sammenhængende erhvervsfremmeindsats uden overlap mellem aktører. Støtteberettigelsesreglerne tager ikke hensyn til de rammebetingelser, vidensinstitutionerne er underlagt, og det har GTS-foreningen og andre aktører af flere omgange gjort opmærksom på.

I stedet lægger de nye regler op til yderligere en forringelse af finansieringen for de deltagende vidensinstitutioner. Desuden bliver det omfattende bureaukrati ikke reduceret betragteligt.

Flere operatører og færre projektaktiviteter

Det er GTS-foreningens vurdering, at reglerne favoriserer afregning af medarbejdere, der er fuldt dedikerede til at arbejde på projekter under fondene. Dermed giver reglerne incitament til, at operatørerne på projekter og indsatser i højere grad ansætter medarbejdere i egne sekretariater frem for at anvende eksperter fra fx universiteter og GTS-institutter på timebasis. GTS-foreningen vurderer, at det vil føre til opbygning af større sekretariater og færre konkrete projektaktiviteter, mindre resultatskabelse og effekt. Derfor bliver der med de nye støtteberettigelsesregler skubbet yderligere til en udvikling mod mere overlap og uklar rolledeling mellem aktører i erhvervsfremme- og innovationssystemet. Stik imod hensigten med erhvervsfremmereformen om en sammen-hængende og efterspørgselsdrevet erhvervsfremmeindsats.

Anbefalinger

Det forlyder ofte, at det er de stive EU-regler, der sætter de dårlige rammer. Vi mener imidlertid, at der er et betydeligt rum i forordningen til at fastsætte nationale regler, der i langt højere grad understøtter et sammenhængende dansk system.

GTS-foreningen har tre anbefalinger til de nye støtteberettigelsesregler:

  1. At vidensinstitutioner herunder GTS-institutter, som ikke selv er den umiddelbart begunstigede for tilskuddet, bliver fritaget for at bruge standardsatsen og får mulighed for at anvende en omkostningsneutral timesats.
  2. At støtteberettigelsesreglerne anerkender taksterne for støtteberettigede omkostninger fra andre europæiske og nationale instrumenter til en tilsvarende operation. Det skaber mulighed for reelt at kombinere finansiering fra forskellige instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering undgås.
  3. At støtteberettigelsesregler vedrørende administration bliver simplificeret, og at der vises større tillid til projektdeltagerne.

I det følgende er der en uddybning af de tre anbefalinger.

Udfordrende økonomiske rammer for vidensinstitutioner

GTS vurderer, at de økonomiske rammer for videninstitutioner er blevet yderligere forværret med de nye støtteberettigelsesregler.

GTS anbefaler, at videninstitutioner herunder GTS-institutter, som ikke selv er den umiddelbart begunstigede for tilskuddet, bliver fritaget for at bruge standardsatsen og får mulighed for at anvende en omkostningsneutral timesats. En omkostningsneutral sats for GTS er allerede udviklet af UFM og beskrevet i Uddannelses- og Forskningsstyrelses Vejledning for Godkendt Teknologisk Service.

Det er stærkt imod anbefalingen med kun én ny standardsats

GTS-foreningen stiller sig uforstående overfor, at der i støtteberettigelsesreglerne er valgt kun at have én standardsats på 365 kr. Deloittes anbefalinger til Erhvervsstyrelsen om forenkling af strukturfondsadministrationen fra 2019, slår fast, at ved implementering af standardsatser kræves der en række differentierede standardsatser. Brugen af standardsatser bliver mindre attraktiv, hvis satserne bliver for lave til, at det kan svare sig at bruge specialiserede medarbejdere og medarbejdere, hvis faktiske løn er højere end højeste sats.

At der ikke laves differentierede standartsatser, men at der kun er én standardsats på 365 kr., som skal benyttes af såvel den nyuddannede, den ufaglærte eller en specialist-medarbejder med Ph.d. grad, skaber ikke et incitament til at bruge relevante højtuddannede eller specialistkompetencer i projekterne.

Standardsatsen på 365 kr. er beregnet på baggrund af løndata indberettet i projekter fra 2016-2020. Satsen er langt fra omkostningsdækkende for videnmedarbejdere. Ved omsætningen til timeløn er der i den anvendte timenorm øjensynligt ikke taget højde for, at videnmedarbejdere ikke kan være 100% produktive. Standardsatsen bør i højre grad tage højde for sygdom, efteruddannelse, orlov, administrativ tid m.v.

Den ringe dækning af omkostninger til løn medfører, at GTS-institutterne og formentlig andre vidensinstitutioner ikke kan deltage i programmet i nævneværdig grad, og dermed ikke kan opfylde den forventede rolle og samfundsansvar. Det forhold blev også fremhævet i midtvejsevalueringen af regionalfonden (2014-2020) udarbejdet af COWI på vegne af Erhvervsstyrelsen og de danske regioner. Her blev det konkluderet, at det er vanskeligt for vidensinstitutioner at deltage pga. administrative byrder og uattraktive økonomiske rammer til skade for projekternes effekt.

At anvende en omkostningsneutral takst for GTS, som allerede er udviklet og anvendes af UFM samt andre danske offentlige fonde, burde være i overensstemmelse med forordningens regler om fastlæggelse af omkostninger jf. Artikel 53 stk. 3 litra d: ”i overensstemmelse med de regler for anvendelse af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes i ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation”

Uhensigtsmæssig favorisering af fastansættelse frem for timeafregning

Det er GTS-foreningens vurdering, at reglerne favoriserer afregning af medarbejdere, der er fuldt dedikerede til at arbejde på projekter under fondene. Dermed giver reglerne incitament til, at operatørerne på projekter og indsatser i højere grad ansætter medarbejdere i egne sekretariater frem for at anvende eksperter fra fx universiteter og GTS-institutter på timebasis.

Det skyldes, at de nye støtteberettigelsesregler fastslår, at medarbejdere, der timeregistrerer, fremover skal anvende standardsatsen. Efter de nye regler vil det altså ikke være muligt at anvende den faktiske løn for medarbejdere, der timeregistrerer. For medarbejdere, der helt eller delvist tilknyttes et projekt, kan der foretages afregning af den faktisk udbetalte løn.

Når dette kombineres med en meget lav fast takst, der langt fra dækker den reelle omkostning, skaber det et incitament til at ansætte medarbejdere direkte i projektsekretariaterne.

Imidlertid har vidensinstitutioner ikke interesse i at ansætte medarbejdere fuldt eller delvist til én type finansiering. Det vil bryde med den almindelige regnskabspraksis og kan dermed få betydning for projekter finansieret af andre kilder. Tidsregistrering skal derfor ske uafhængigt af, om der er tale om national eller international finansiering af aktiviteterne. Det er centralt at sikre denne agilitet og dynamik, så forskere og eksperter kan indgå dér, hvor det er mest relevant, og ny viden skabes sammen med de rette parter – også på tværs af projekter. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at vidensmedarbejdere timeregistrer sig på projekter, så deres ressource anvendes på flere projekter over en periode.

Vi er bevidste om, at der inden for regelsættet åbnes mulighed for at lave endog meget små allokeringer af medarbejdere. Det vil dog være en yderligere administrativ byrde, da der allerede laves fuldt reviderede timeregnskaber på tværs af hele organisationen. Dette bliver et ekstra administrativt lag med arbejdsbeskrivelser, der skal udarbejdes, hvor medarbejdere forhåndsallokeres, og siden skal det kontrolleres, at den tilsagte tid rent faktisk er brugt. Dette vil desuden generelt svække fleksibiliteten i institutternes ressourceallokering.

Mangel på synergier med andre fonde og relevante instrumenter

Det er GTS-foreningens vurdering, at støtteberettigelsesreglerne om overfinansiering reelt set fjerner muligheden for at kombinere finansiering fra forskellige nationale og EU-instrumenter i det samme projekt. Det er vi i GTS-foreningen meget uforstående overfor, da et af grundelementerne i den nye forordning netop er ønsket om at optimere merværdien af investeringerne ved at tilstræbe synergier, navnlig mellem fondene og andre relevante instrumenter jf. betragtning 49 i forordningen.

GTS anbefaler, at støtteberettigelsesreglerne anerkender taksterne for støtteberettigede omkostninger fra andre europæiske og nationale instrumenter til en tilsvarende operation. Det skaber mulighed for at kombinere finansiering fra forskellige instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering undgås.

Overfinansiering

I afsnit 4.1 om overfinansiering skrives det, at summen af alle projektets finansieringskilder ikke må overstige de samlede støtteberettigede udgifter.

GTS-foreningen anerkender, at der ikke skal ske kompensation ud over de faktiske omkostninger, og at dobbeltfinansiering og profit ikke er tilladt. Dog bør det være muligt for vidensinstitutioner og almennyttige not-for profit-organisationer, som ikke selv er den umiddelbart begunstigede for tilskuddet, at være med uden, at de pålægges store omkostninger.

Hvis institutterne medfinansierer med midler, der i udgangspunktet har en højere time-sats end regionalfondsmidler, betyder bestemmelsen om overfinansiering, at omkostningsdækningen fra fx UFM’s resultatkontraktmidler reduceres tilsvarende. Det vil sige, at selv om disse midler er udregnet, så de alene dækker instituttets faktiske omkostinger uden overskud, så må en medfinansiering herfra ikke overstige standardsatsen i regionalfondsprojekter, ligesom overhead er fastsat til mellem 7 og 40%. Dermed bliver det i praksis ikke muligt for GTS-institutterne at anvende øvrige midler til at medfinansiere regionalfondsprojekter uden betydelige tab til følge.

Vi foreslår, at bestemmelserne om overfinansiering revideres, så det sikres, at timerne kan dækkes op til den omkostningsneutrale GTS-sats. Det er vores vurdering, at dette bør være muligt at implementere jf. artikel 63 stk. 9 i EU-forordningen.

Maximalt 100% dækning af en faktura giver god mening i forhold til at sikre, at der ikke sker dobbeltfinansiering.

Unødigt kompleks og omkostningstung administration

GTS vurderer, at støtteberettigelsesreglerne gør fondene unødigt administrativ tunge ved at overgå EU-forordningens krav til administration. I de aktuelle regler vil en stor andel af fondenes medfinansieringsmidler til projekterne blive anvendt til administrationsopgaver og ikke til værdiskabende projektaktiviteter. Der bør tages bestik af Deloittes vurdering af, at den omfattende og lange kontrolproces driver omkostninger til administration og medfører likviditetsproblemer hos projektaktører, som fx den ineffektive 0-fejlsbetragtning, som rapporteringen er omfattet af samt kravet om ekstern revision.

GTS anbefaler, at støtteberettigelsesregler vedrørende administration bliver yderligere simplificeret, og at der vises større tillid til projektdeltagerne. En accept af projektdeltagernes almindelige regnskabspraksis ses i mange fonde herunder EU’s nye rammeprogram Horizon Europe.’

Herunder listes eksempler i støtteberettigelsesreglerne på unødig administration og dokumentation som fx dobbelt godkendelse af timesedler og detaljeringsgrad på aktivitetsniveau, central revision og krav om, at projektdeltager gemmer dokumentation frem til 2039

  1. Central projektrevision (afsnit 16) bør fjernes da det udgør et stærkt fordyrende element. I Artikel 80 i EU-forordningen fremgår det, at der tages hensyn til princippet om én enkelt revision og proportionalitetsprincippet i forhold til risikoniveauet med det formål at minimere omkostningerne til forvaltningsverificeringer og revisioner og den administrative byrde for støttemodtagerne. EU-forordningen stiller ikke krav til central revision, men blot til en revisionsstrategi fra revisionsmyndigheden som fx beskrevet i Artikel 79. Det er stærkt fordyrende at få en central ekstern revisor til at gennemgå alle regnskaber og systemer. Hertil kommer, at det er administrativt tungt at skulle have forhåndsgodkendelse fra en ekstern revisor, som ikke kender virksomhed, systemer og arbejdsgange.
  2. Tidsregistrering pr. aktivitet bør forsimples og fjernes (afsnit 11.3.3.1). Det bør være tilstrækkeligt med overordnet tidsregistrering pr. arbejdspakke pr. virksomhed.
  3. Fortsat tung administration med fordyrende mellemled i form af operatør, som bl.a. skal gennemgå og godkende de enkelte projektdeltageres timesedler med en detaljeringsgrad pr. aktivitetsniveau. Det overgår alle krav i andre fonde, herunder EU’s rammeprogrammer og Innovationsfonden.
  4. Dokumentation gemt frem til 2039 for projektdeltagerne skal ændres til 5 år. For langt de fleste nationale og EU-tilskudsregler, skal der gemmes dokumentation i 5 år efter sidste udbetaling. Dokumentation gemt frem til 2039 giver ekstraordinær administration for alle deltagere, da det kræver implementering af nye arkiveringssystemer. Virksomhedernes eksisterende setup er lavet til 5 års arkivering i henhold til bogføringsloven. Med ændringen til 5 år tages der ligeledes højde for GDPR-reglerne.
  5. Mindre fokus på dokumentation da det tager ressourcer fra projektaktiviteter, der bidrager til udvikling og innovation. Her kan der fx nævnes som eksempel afsnit 15.1 med krav til mødeprotokoller.
  6. Obligatorisk kursus i projektadministration (afsnit 16.3) burde ikke være nødvendigt.

Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen
Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen