Eksperter fra Teknologisk Institut understreger, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i at oprette et genbrugscenter for effektiv og avanceret behandling af byggematerialer. Dette med henblik på at forbedre genbrugsprocesser for at fremme genanvendelsen af materialer.

Lise Lyngfelt Molander, som er forretningschef for bæredygtighed hos Teknologisk Institut forklarer, at den aktuelle praksis, der fokuserer på materialer, som kræver minimal forarbejdning, hæmmer udnyttelsen af genbrugs- og genanvendelsespotentialet.

For at adressere denne udfordring har GTS-instituttet udgivet et nyt dokument, som skitserer visionen for et fremtidigt genbrugscenter.

“Der er mange aktører, både nye og gamle, der arbejder på at øge genbrug. Men der mangler simpelthen et led i kæden, der har som primær funktion at sikre direkte genbrug af byggematerialer, og det er et genbrugscenter,” siger Lise Lyngfelt Molander.

Hun forklarer, at udgivelsen af et såkaldt paradigme for et genbrugscenter handler om at opridse lovgivning, perspektiver og dilemmaer, der er forbundet med oprettelsen af et genbrugscenter.

Til gavn for klima og konkurrenceevne

“Vi ser et stort potentiale i at optimere genbrugsprocesserne for at reducere spild og øge genanvendelsen af materialer”, siger Martha Katrine Sørensen, der er sektionsleder på Teknologisk Institut.

Som projektleder i Grand Solutions-projektet Circue har Martha Katrine Sørensen været dybt involveret i at udvikle en digital platform for handel af brugte byggematerialer, som samtidig understøtter bedre bevaring af bygninger.

“Circue-projektet har lært os, at der skal nye typer samarbejder til, hvis vi vil gøre alvor af visionerne om genbrug. Det er for småt og for usikkert, sådan som værdikæden ser ud i dag. Ved at investere i avancerede teknologier og implementere effektive arbejdsgange, kan vi sammen skabe et genbrugscenter, hvor materialer, der tidligere blev sendt til nedknusning eller forbrænding, kan oparbejdes til værdifulde ressourcer”, fortsætter hun.

Martha Katrine Sørensen uddyber, at denne tilgang til genbrug ikke kun vil bidrage til at bevare værdifulde ressourcer til gavn for kloden. Det vil også styrke konkurrenceevnen for genbrugsmaterialer på markedet.

Ved at øge tilgængeligheden af genanvendte materialer, der gennemgår større forarbejdning, kan et genbrugscenter åbne nye muligheder for brug af genbrugsmaterialer inden for forskellige industrier, fra byggeri til indretning.

En dilemmafyldt udvikling i byggeriet

Martha Katrine Sørensen understreger dog, at det er en dilemmafyldt diskussion, som hun håber at de relevante aktører vil byde ind i:

“Dette er et absolut første spadestik. Og der er mange dilemmaer, hvilket paradigmet også stiller skarpt på. Et genbrugscenter kan se ud på mange måder, så vi ser frem til at samarbejde med interessenter fra industrien og bæredygtighedssektoren for at realisere visionen om en mere bæredygtig fremtid gennem avancerede genbrugsprocesser”.

Særligt fem dilemmaer fremhæves i rapporten:

• LOGISTIK VS. SPECIALISERING: Vil vi transportere og samle materialer hos få behandlere, som så derved kan specialisere sig? Eller er det bedre at minimere transport og logistik, og sende flere typer af materialer til flere behandlere?
• EN ELLER FLERE AKTØRER: Er Danmark så lille så der kun skal være et enkelt center, som evt. er offentlig drevet? Eller skal der være lige markedsvilkår i et dynamisk markedsdrevet miljø?
• HVILKEN LOVGIVNING GÆLDER? Det principielle spørgsmål er, om der er tale om affald eller ressourcer? Og i forlængelse deraf; skal centret have en miljøgodkendelse som producent eller som affaldsbehandler?
• HVEM HAR ANSVARET? Hvis et byggeri af genbrugte materialer får skader, hvem har så ansvaret? Den originale producent, genbrugscentret eller bygherre? Og hvem forsikrer de genbrugte materialer og dermed også byggerierne?
• INCITAMENT FOR AT REGISTRERE DATA? I overgangen fra et affaldsdatasystem til et materialesystem ændres arbejdsbyrden for at registrere data. I affaldsdatasystemet ligger byrden hos de aktører, der sjældent reelt får noget ’ud af det’. Hvorimod dem, der skal bruge og er afhængige af data, får dem ’gratis’. Hvordan får vi vendt formålet, så dem der registrerer data, også får værdi for deres arbejde?

Læs mere og find publikationen her

Foto: Teknologisk Institut