Rationalet bag statens medfinansiering af teknologisk service er at skabe samfundsmæssige gevinster og afhjælpe markedsfejl.

For det første betyder investeringen i teknologisk service, at det er muligt at opnå ”stordriftsfordele” forstået på den måde, at hver enkelt virksomhed ikke på egen hånd er tvunget ud i at investere i dyre test-, demonstrations- og udviklingsfaciliter, men kan tilgå ekstern kapacitet hos GTS-institutterne, der gør det både nemmere og billigere for ikke mindst SMV’er at arbejde med innovation.

For det andet er investeringen med til at fjerne den høje risiko, der kan være forbundet med teknologiudvikling, der bliver stadig mere kompleks og omskiftelig.

Investeringen i teknologisk service betyder, at GTS-institutterne kan tilbyde en infrastruktur af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter samt tilhørende specialistkompetencer, der kan benyttes af mange virksomheder. Dermed understøtter statens investering, at virksomheder får mulighed for at flytte deres innovationsindsats længere, end de ville kunne på egen hånd.

De teknologiske serviceydelser kan fx være:

• Teknologisk rådgivning og anden konsulentbistand
• Kommercielle FoU-opgaver, kontraktforskning
• Test og prøvning
• Certificering
• Kurser
• Standardiseringsaktiviteter

Teknologiudvikling på forkant

Statens investering sker i form af resultatkontrakter med GTS-institutterne. I 2020 udgjorde denne investering 10 pct. af den samlede GTS-omsætning.

Det er en forudsætning for medfinansiering af teknologisk service, at der arbejdes med teknologiudvikling på forkant af den markedsmæssige efterspørgsel.

Hvordan samarbejder man med GTS-institutterne?

Nogle gange er der tale om et kommercielt samarbejde, andre gange er der tale om et projektsamarbejde med ekstern finansiering. Det kan fx være i regi af Innovationsfondens projekter, SMVdigital eller EU-projekter.

Samarbejdet kan både handle om afgrænsede opgaver som fx en test og certificering eller det kan dreje sig om længerevarende innovationsforløb fra den første idé til det markedsklare produkt.

Kontakt det enkelte GTS-institut for yderligere oplysninger.

Lignende systemer i andre lande

Der findes lignede systemer i de fleste andre europæiske lande. Det gælder fx TNO i Holland, RISE i Sverige og Fraunhofer i Tyskland.

Alle steder er formålet at bygge bro mellem erhvervsliv og ny teknologisk viden for på den måde at understøtte et innovativt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

På europæisk plan kaldes GTS-institutter for Research and Technology Organization (RTO). EARTO er interesseorganisation for de europæiske RTO’s.