Innovationsløft
Løft af danske virksomheders innovationsevne
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Innovationsløft
Corona-situationen har været hård for mange SMV’er, og samtidig stilles der nye krav til virksomheder i form af grøn omstilling og digitalisering. Der er med andre ord brug for at arbejde målrettet for, at endnu flere SMV’er får glæde af de tilbud, der findes i innovationssystemet.
GTS-systemets raison d’être er at accelerere erhvervslivets anvendelse af ny viden og teknologi i bredden af dansk erhvervsliv. Allerede i dag har GTS-institutterne årligt mere end 18.000 danske kunder. Men der findes innovationsparate virksomheder, som vi endnu ikke har samarbejdet med.
Derfor vil der i de kommende år været et styrket fokus på at øge GTS-bidraget til danske virksomheders innovations-indsats, så Danmark forbliver et konkurrencedygtigt land.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for:
- at sikre, at både bredden og toppen af dansk erhvervsliv har fået en mere effektiv adgang til “state-of-the-art” videnspartnere hos GTS-institutterne.
- bedre dokumentation af GTS-indsatsers effekt.
- bedre vilkår for at indgå i danske FoU-programmer.
- dybere og længere innovationssamarbejder med SMV’ere samt en fordobling af innovationssamarbejder med danske SMV’er set ift. 2021.
- et styrket samarbejde med Innovationsfonden og erhvervshuse.
Det skal ske ved at:
- prioritere GTS-deltagelse i relevante SMV-programmer og indsatser – herunder sætte nye indsatser i gang målrettet de særlige behov, der er opstået ifm. coronakrisen.
- kommunikere viden om GTS-tilbud til virksomheder i hele Danmark.
- indgå i relevante politiske arbejdsgrupper som fx SMV:digital.
- indgå et samarbejde med Innovationsfonden om ansættelse af Regionale Innovation Officers tilknyttet Erhvervshusene.
- etablere erfaringsudveksling for ”best practice” i metoder og indsatser for innovationssamarbejder med SMV’er samt arbejde målrettet for at komme med i flere Innobooster samt andre projekter under Innovationsfonden. Desuden skal GTS spille en central rolle i klyngerne.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til et løft af Danmarks innovationsevne.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til innovationsløft
29. september 2021
Deling af viden gør alle stærkere
”Når jeg skal noget, skal min kørestol bringe mig derhen. Kørestolen er dermed min platform for alt, hvad jeg gør”, fortæller Mads Bendt, der har brugt sine egne erfaringer som kørestolsbruger til at udvikle en udendørs mobil robot. Det er…
8. september 2021
Nyt projekt skal sætte fart på digitaliseringen hos SMV’er
Mange små produktionsvirksomheder har et stort potentiale for digitalisering, der ofte ikke realiseres, som følge af bl.a. manglende ressourcer og kompetencer. Målet med projektet er at hjælpe virksomhederne på vej.
25. august 2021
Visuel løsning kan nemt guide kunder over lange afstande
Virksomheden One2Feed har udviklet en AR-løsning, som kan guide kunder på den anden side af jorden med at installere og foretage fejlfinding på maskiner.
20. juli 2021
Nye brandtestmuligheder hos DBI
Brandspjæld og brandbeskyttede bjælker og søjler er nogle af de nye elementer, som DBI nu kan teste. Som noget nyt tilbydes også streaming af brandtests.
29. juni 2021
Video: IoT-drevet forretningsdesign – digitalisering af virksomheder og samfund
Flere danske virksomheder skal høste de vækstmuligheder, som IoT og digital teknologi giver. Dette sikrer konkurrenceevnen, men også vejen til en bæredygtig model for grøn omstilling.
2. juni 2021
Cloudbaseret modellering af sedimentspredning
PlumeCast er et værktøj, som gør det muligt for ikke-eksperter at foretage kvalificerede vurderinger af miljøpåvirkninger fra spredning af sedimenter ved marine gravearbejder. PlumeCast er udviklet under DHI’s resultatkontrakt.





