Innovationsløft
Løft af danske virksomheders innovationsevne
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Innovationsløft
Corona-situationen har været hård for mange SMV’er, og samtidig stilles der nye krav til virksomheder i form af grøn omstilling og digitalisering. Der er med andre ord brug for at arbejde målrettet for, at endnu flere SMV’er får glæde af de tilbud, der findes i innovationssystemet.
GTS-systemets raison d’être er at accelerere erhvervslivets anvendelse af ny viden og teknologi i bredden af dansk erhvervsliv. Allerede i dag har GTS-institutterne årligt mere end 18.000 danske kunder. Men der findes innovationsparate virksomheder, som vi endnu ikke har samarbejdet med.
Derfor vil der i de kommende år været et styrket fokus på at øge GTS-bidraget til danske virksomheders innovations-indsats, så Danmark forbliver et konkurrencedygtigt land.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for:
- at sikre, at både bredden og toppen af dansk erhvervsliv har fået en mere effektiv adgang til “state-of-the-art” videnspartnere hos GTS-institutterne.
- bedre dokumentation af GTS-indsatsers effekt.
- bedre vilkår for at indgå i danske FoU-programmer.
- dybere og længere innovationssamarbejder med SMV’ere samt en fordobling af innovationssamarbejder med danske SMV’er set ift. 2021.
- et styrket samarbejde med Innovationsfonden og erhvervshuse.
Det skal ske ved at:
- prioritere GTS-deltagelse i relevante SMV-programmer og indsatser – herunder sætte nye indsatser i gang målrettet de særlige behov, der er opstået ifm. coronakrisen.
- kommunikere viden om GTS-tilbud til virksomheder i hele Danmark.
- indgå i relevante politiske arbejdsgrupper som fx SMV:digital.
- indgå et samarbejde med Innovationsfonden om ansættelse af Regionale Innovation Officers tilknyttet Erhvervshusene.
- etablere erfaringsudveksling for ”best practice” i metoder og indsatser for innovationssamarbejder med SMV’er samt arbejde målrettet for at komme med i flere Innobooster samt andre projekter under Innovationsfonden. Desuden skal GTS spille en central rolle i klyngerne.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til et løft af Danmarks innovationsevne.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til innovationsløft
26. maj 2021
Video: Industriens nationale lyd og luft LAB
I et nyt projekt skal FORCE Technology sikre, at den danske industri får de bedst mulige forudsætninger for at arbejde mod sundere og mere bæredygtige miljøer og lokalsamfund.
26. maj 2021
DBI udvikler nyt digitalt projekteringsværktøj til installatører og rådgivere
Tilbudsgivning, projektering og drift kan nu blive lettere og billigere for bl.a. installatører og rådgivere. DBI’s nye digitale værktøj hjælper i alle faser af byggeriet.
18. maj 2021
Intelligente og autonome robotter skal rykke ud fra fabrikkerne
I en ny resultatkontrakt skal Teknologisk Institut udforske potentialet for, at intelligente og autonome robotter kan komme ud i det fri og arbejde uden for beskyttede miljøer.
14. april 2021
Regional forpost skal styrke sydjysk innovationen
Små og mellemstore virksomheder skal blive bedre til at se mulighederne for at samarbejde om innovation. Det vil en ny indsats i det sydjyske bidrage til.
7. april 2021
Hent gratis værktøj til GAP-analyse for DS 21001
FORCE Technology har udviklet et værktøj til at lave GAP-analyser, så din virksomhed bliver klar til certificering i henhold til DS 21001.





