Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fremlagde sidst i september et udkast til Danmarks første grønne forskningsstrategi med forslag om fire grønne missioner. I den forbindelse vil vi gerne slå fast, at hvis forskningen skal blive til nye grønne produkter og arbejdspladser, kræver det samtidig investeringer i at udbygge Danmark som testland de steder, hvor markedskræfterne ikke selv klarer det.

Af: Lia Leffland, akademidirektør, ATV, Mette Fjord Sørensen, underdirektør, DI, Mikael Bay Hansen, sekretariatschef, Dansk Metal, Thomas Damkjær Petersen, formand, IDA og Ragnar Heldt Nielsen, direktør, GTS-foreningen

Hvis vi skal indfri den ambitiøse målsætning om massiv reduktion i drivhusgasudledningen, skal vi gøre noget andet, end vi plejer. Derfor er vi også glade for det ekstra fokus på grøn forskning og innovation.

Heldigvis har Danmark mange styrkepositioner inden for forskning. Til gengæld halter vi bagud, når det kommer til test- og udviklingsfaciliteter i forhold til landene omkring os. De manglende testfaciliteter kan i sidste ende spænde ben for det næste grønne eksporteventyr.

De virksomheder, der skal omsætte gode ideer til konkrete løsninger, kommer på hårdt arbejde. Derfor skal man også sørge for, at de har de bedste forudsætninger for at løse udfordringerne. Det gør vi bl.a. ved at sikre dem adgang til eksterne ressourcer i form af udviklingssamarbejde og testfaciliteter.

De syv danske GTS-institutter er sat i verden for at rådgive og hjælpe erhvervslivet med at få forskning og teknologi ud i de enkelte virksomheder. GTS-institutterne opbygger og driver også testfaciliteter som en serviceydelse til hele industrien. Men det er dyrt, og den grønne omstilling stiller så store krav til faciliteterne, at der er brug for offentlig medfinansiering.

GTS-foreningen, der organiserer GTS-institutterne, står bag en ny undersøgelse af efterspørgslen efter test- og udviklingsfaciliteter hos teknologiske frontløbere. Over halvdelen af de 150 adspurgte virksomheder svarer, at manglende adgang til test- og udviklingsfaciliteter vil hæmme mulighederne for at udvikle nye teknologier, metoder og produkter til den grønne omstilling. Der er med andre ord huller i innovationskæden, der skal lukkes.

Testfaciliteter i den grønne omstilling

På nogle områder er der allerede opbygget faciliteter og anlæg til test og udvikling af nye grønne produkter og systemløsninger. Det gælder fx faciliteter til test af store komponenter opbygget af FORCE Technology på Lindø, et dybvandsbassin til fysiske modelforsøg på DHI eller EnergyFlexlab på Teknologisk Institut, hvor man kan teste fremtidens fleksible energisystem, der bl.a. skal kunne lagre og distribuere vindenergi.

Henrik Stiesdal er en af pionererne inden for dansk vindenergi. Han solgte designet til Vestas første vindmølle, stod bag verdens første havvindmøllepark og verdens første flydende havmølle. I dag arbejder han på at forbedre konstruktionerne til flydende havvindmøller. Det er helt afgørende for hans arbejde, at han kan teste sine designs i FORCE Technologys specialbyggede testbænk til store konstruktioner. Stiesdal er overbevist om, at adgangen til eksterne testfaciliteter er nødvendig for at drive grøn innovation. Det er meget kompliceret og dyrt at opbygge de kompetencer, det kræver at lave, drive og betjene testfaciliteterne. Selv ikke de større industrivirksomheder vil være i stand til at opbygge de nødvendige testfaciliteter alene. Den teknologiske udvikling går meget hurtigt, så det er nødvendigt med massive opdateringer af GTS-institutternes testfaciliter, så de fortsat matcher behovene i dansk erhvervsliv.

Men vi mangler også nye testfaciliteter til mange af de andre grønne teknologier, der skal udvikles de kommende år. Det handler både om, hvordan vi udvikler fremtidens grønne industriløsninger, men i lige så høj grad om, hvordan vi gør eksisterende produkter mere klimavenlige. Klimaet bliver et vigtigt konkurrenceparameter, og det er danske, grønne produkter, der skal realisere de grønne arbejdspladser i fremtiden.

Et godt eksempel er Aalborg Portland, der producerer cement til beton. Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Den globale efterspørgsel efter beton stiger i takt med, at flere og flere lande får råd til at bygge huse, skoler, fabrikker m.m. Beton vil derfor fremover føre til stigende CO2-udledning, medmindre vi udvikler nye betontyper med mindre klimabelastning.

For 12 år siden gik Aalborg Portland i gang med at udvikle cementtypen FUTURECEM. Der er tale om en mere bæredygtig cementtype til grøn beton, som giver ca. 30 pct. reduktion af CO2-emissionen til fremstilling af cement. Efter at have afprøvet FUTURECEM i tre broer bygget af Vejdirektoratet og Banedanmark tager Aalborg Portland nu fat på at producere cementen i stor skala for derefter at sælge den på det globale marked.

Udviklingen af den nye cementtype er foregået i forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med hele værdikæden inden for cement. Det gælder både GTS-institutter, universiteter, producenter og entreprenører. Betonfaciliteterne hos Teknologisk Institut, har haft en vigtig rolle for, at FUTURECEM er blevet udviklet i Danmark. Deres testfaciliteter har haft stor betydning for at kunne tage skridtet fra forskning til at realisere mulighederne i praksis.

Øgede krav til Danmark som testland

Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder i GTS-foreningens undersøgelse har svaret, at adgang til eksterne testfaciliteter er afgørende for deres evne til at komme i mål med at udvikle nye grønne produkter og processer. Udover at få bedre mulighed for at teste både enkeltkomponenter og digitale tests, efterlyser de faciliteter, der gør muligt at afprøve nye løsninger i fuldskala eller i naturlige miljøer. Dertil kommer naturligvis en lang række behov for test af specifikke teknologier og metoder, der kan accelerere den grønne omstilling.

Det danske innovationssystem har en vigtig opgave med at skabe de bedste rammer for udviklingen og implementeringen af klimaløsninger. Derfor skal man også udarbejde en strategi for udviklingen af Danmark som et succesfuldt testland for grøn innovation. Vi anbefaler, at man tænker testfaciliteterne som et væsentligt element i klimaplanerne for alle sektorer. Det kommer nemlig til at have afgørende betydning for dansk erhvervsliv og udviklingen af danske arbejdspladser.

Samtidig er det vigtigt at sikre midler til testfaciliteter, når forslaget til de fire grønne missioner skal udmøntes. Desuden bør det også undersøges, hvordan de private fonde m.fl. kan indgå i finansieringen af grønne testfaciliteter i de kommende partnerskaber omkring missionerne.

Hvis Danmark kommer først med de nye grønne løsninger, er der en enestående mulighed for at eksportere danske produkter til det voksende verdensmarked for grøn omstilling. Det kommer både til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser. Der er altså en økonomisk gevinst for Danmark i at investere i de i de test- og udviklingsfaciliteter, der binder forskning og erhvervsliv sammen. Nu gælder det om at handle hurtigt, komme i mål og gøre Danmark til fremtidens grønne superstjerne.

Kronikken har været bragt i Altinget d. 19. oktober. Du kan læse den her