Resiliens
Et modstandsdygtigt og omstillingsparat samfund og virksomheder
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Resiliens
Coronakrisen har gjort det synligt, at når uforudsete kriser rammer, er det helt afgørende at have et modstandsdygtigt samfund, der kan modstå og omstille sig under kriser og eksterne chok.
Det kræver bl.a., at virksomheder har hurtig adgang til viden og kapacitet, der bistår SMV’er med rådgivning, analyse-redskaber samt adgang til kritiske ressourcer, som de ikke selv kan huse.
Da GTS-institutterne allerede har erfaring med at opbygge viden og kapacitet, er det relevant at udvikle GTS-rollen til i højere grad at understøtte et modstandsdygtigt og omstillingsparat samfund under kriser.
Derfor er resiliens en af de nye indsatser i GTS-strategien.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for, at:
- dansk erhvervsliv har styrket sin evne til at modstå og omstille sig i krisesituationer.
Det skal ske ved at:
- udbygge GTS-kapacitet på områder af kritisk betydning for samfundet.
- udvikle klare tilbud til bredden af dansk erhvervsliv indenfor kritiske hhv. politisk prioriterede indsatsområder. Det gælder fx sundhedssektoren, omstilling af dansk produktion, beredskabsindsatser og cybersecurity.
- have et særligt fokus på mulighederne i digitale teknologier og digitale infrastrukturers sikkerhed og resiliens.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til at skabe resiliens og et mere modstandsdygtigt og omstillingsparat samfund.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til resiliens
25. januar 2023
Ny lov bringer dansk normaltid frem til nutiden
I denne uge fremsætter regeringen et lovforslag, der fastsætter dansk normaltid til at følge den koordinerede universaltid (UTC). Det er godt nyt for de brancher, der er dybt afhængige af en fælles nøjagtig tidsangivelse. Det gælder fx…
25. januar 2023
Ny velfærdsteknologi skal undersøge arbejdsmiljøet
Der findes ikke nok viden om, hvordan ny velfærdsteknologi påvirker arbejdsmiljøet for de ansatte på danske plejecentre. Det skal et GTS-institut nu finde ud af i ny undersøgelse.
17. januar 2023
Det skal være lettere og billigere at bygge brandsikkert med træ
Den grønne omstilling står højt på den samfundsmæssige agenda. Derfor har et af landets GTS-institutter de seneste år arbejdet målrettet for at finde måder at hjælpe byggebranchen med at bygge både brandsikkert, bæredygtigt og inden for de…
4. januar 2023
White paper: IoT til online monitorering og prædiktiv vedligeholdelse
Dette whitepaper giver indblik i en overordnet proces for implementering af et IoT-system til online monitorering og udvidelse med prædiktiv vedligeholdelse til forbedring af vedligeholdelsesplanlægning.
3. januar 2023
Skader på altaner er ikke altid synlige
Ny undersøgelse viser, at en visuel inspektion ikke kan garantere sikkerheden på gamle betonaltaner med udliggerjern. Derfor anbefales en revideret undersøgelsesmetode for gamle altaner.
3. januar 2023
Spildevandsanlæg optimerer energiforbrug med ny digital tvilling
De danske spildevandsanlæg kæmper dagligt med høje energipriser, CO2-udledninger og nye, stramme lovkrav. Løsningen kan være en digital tvilling af hele spildevandsanlægget, som kan give energibesparelser på op til 30 pct. og mere…





