Partnerskab
GTS som strategisk partner for udvikling af fremtidens innovationssystem
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Partnerskab
For at overkomme de komplekse samfundsudfordringer, vi står overfor i dag, kræver det større partnerskaber, hvor alle trækker i samme retning og byder ind på tværs af brancher og sektorer.
Den viden, der hentes fra GTS-institutternes unikke position i innovationssystemet (mellem forskning og marked med mere end 17.000 årlige kunder) samt fra de indsatsområder, der arbejdes med i de fire-årige resultatkontrakter, kan sættes mere i spil i udviklingen af fremtidens innovationssystem.
Derfor er partnerskaber et indsatsområde i GTS-strategien.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for:
- at udbygge vores rolle som en anerkendt strategisk partner i udviklingen af det danske innovationssystem i et tæt samarbejde med vores vigtigste interessenter: UFM, EM, fonde og store erhvervsorganisationer samt universiteter.
- at GTS-institutterne opnår en position som ”Teknologiens og innovationens stemme”.
Det skal ske ved at:
- levere et øget impact med afsæt i de nye resultatkontrakter til gavn for dansk innovation på både virksomheds- og sektorniveau.
- udbygge vores tilbud på politisk prioriterede områder som fx digitalisering og den grønne omstilling af danske virksomheder.
- gennemføre analyser og foresights, der afdækker teknologibehov herunder anvende viden fra de 17.000 årlige kunder som et pejlemærke for behov i dansk erhvervsliv.
- styrke formidlingen af GTS-tilbud på diverse platforme.
- Indgå i tværgående sammenhænge, hvor GTS gør en forskel fx i klynger og i “Partnerskab for Viden og Vækst”.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til ”Partnerskab – GTS som strategisk partner for udvikling af fremtidens innovationssystem”.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til partnerskab
21. september 2023
Robotter gør legen mere interaktiv og motiverer børn til at programmere
På hovedbiblioteket Dokk1 i Aarhus har børnene mulighed for at lege med små, programmerbare robotter. Det kan blandt andet være med til at øge børns digitale forståelse.
14. september 2023
Frigivelse af 30 års miljødata skal styrke havmiljø og biodiversitet
GTS-instituttet DHI tager del i nyt samarbejde, der har til formål at beskytte og skabe opmærksomhed omkring havmiljø og biodiversitet i Nordsøen. Det skal blandt andet ske gennem frigivelsen af mere end 30 års havmiljø-data, der nu skal…
12. september 2023
Nyt videnscenter skal beskytte mod cybertrussel
D. 1. september blev etableringen af det nye Security Tech Space i Aarhus en realitet. Videnscenteret, der skal være med til at dæmme op for cybertruslen, opstår i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet, INCUBA A/S…
7. september 2023
GTS repræsenteret i program for digital udvikling
Programmet SMV:Digital hjælper små- og mellemstore danske virksomheder med rådgivning, kompetenceudvikling og investering inden for den digitale udvikling. Nu udpeges Lars Fremerey fra GTS som en del af rådet for SMV:Digital.
6. september 2023
GTS-institutter udforsker behov og udfordringer i Indiens urbane vandsektor
De to GTS-institutter DHI A/S og FORCE Technology er med i netværket India-Denmark Water Technology Innovation Network. Netværket har til formål at udforske forsknings- og innovationsmuligheder i samarbejde mellem danske og indiske…
30. august 2023
Nyt kort skaber overblik over det danske marked for CCUS
Det danske marked for fangst, lagring og genanvendelse af CO2 – CCUS - udvikler sig ekstremt hurtigt. Teknologisk Institut har udviklet et nyt interaktivt kort, der giver virksomheder og organisationer et overblik, der gør det let for den…





