Bæredygtighed
Grøn omstilling – en bæredygtig verden
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Bæredygtighed
Bæredygtighed og grøn omstilling står højt på dagsordenen i Danmark og resten af verden. Herhjemme er der sat ambitiøse mål om en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030 og et klimaneutralt samfund i 2050. Men hvordan realiserer vi de gode intentioner? Det er ikke nemt, men heller ikke umuligt, hvis alle relevante aktører trækker i samme retning.
GTS-institutterne har i flere årtier arbejdet med grønne løsninger. Det betyder, at institutterne allerede i dag kan tilbyde både teknologiske specialistkompetencer samt test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter på området. Herudover arbejder institutterne løbende på at hjemtage og udvikle nye relevante grønne teknologier. Men der er brug for, at både GTS – og andre – gør endnu mere. Derfor er bæredygtighed og grøn omstilling en del af GTS-strategien.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for, at:
- GTS-institutterne spiller en endnu mere fremtrædende rolle ift. at understøtte en grøn og bæredygtig omstilling af dansk erhvervsliv.
- danske indsatser kobler til relevante internationale initiativer og partnere, der udbreder og skalerer danske løsninger.
Det skal ske ved ved at:
- opbygge den nødvendige kapacitet af viden, faciliteter og services bl.a. med afsæt i de omfattende resultatkontraktindsatser med Uddannelses – og forskningsministeriet.
- arbejde for en stærk position i de missionsdrevne partnerskaber, så GTS-kompetencer kommer yderligere i spil til gavn for flere virksomheder.
- arbejde for, at test-, demonstrations – og testfaciliteter bliver tænkt med i relevante udspil og grønne indsatser.
- arbejde for, at endnu flere virksomheder indgår i et grønt innovationssamarbejde med GTS-institutterne og dermed får gavn af den kapacitet, der er opbygget hos institutterne.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til et mere grønt og bæredygtigt Danmark.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Bæredygtighed står højt på dagsordenen i Danmark. Der er sat ambitiøse mål om en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2020 og et klimaneutralt samfund i 2050.
Men hvordan realiserer vi de gode intentioner? Det gør vi ved at give dansk erhvervsliv de bedste forudsætninger for at omsætte de gode idéer til markedsklare l sninger.
GTS-institutterne har i flere årtier arbejdet med grønne løsninger. Det betyder, at institutterne allerede i dag kan tilbyde både teknologiske specialistkompetencer samt test- og udviklingsfaciliteter på området. Herudover arbejder GTS-institutterne løbende på at hjemtage og udvikle nye relevante grønne teknologier.
Herunder finder du diverse materialer, der giver et indblik i GTS-institutternes bidrag til bæredygtighed.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til bæredygtighed
27. september 2022
Facedeløsninger på forkant af den grønne omstilling
Det er afgørende, at man tænker bæredygtige principper ind i sine produkter. Det er den tilgang, virksomheden Komproment arbejder med i deres indsats for at fremme grøn omstilling via deres produkter.
26. september 2022
Grønne løsninger til bygge- og anlægsbranchen demonstreres på Aarhus Havn
I et nyt projekt bliver byggepladsen på Mindet, Aarhus Havn, udstillingsvindue for en række konkrete miljø- og klimatiltag, der skal bidrage til den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen.
7. september 2022
Struers har optimeret præparation af porøse elektrodeoverflader til Power-to-X
Virksomheden Struers ApS har gennem et projektsamarbejde optimeret indstøbningen af porøse emner til brintfremstilling og opnår dermed skarpere billeder og bedre analyser med elektronmikroskopi.
6. september 2022
Udvikling af højeffektive elektroder til Power-to-X-elektrolyse
Gennem et intensivt udviklingsforløb blev den bedst mulige proces og den optimale belægningssammensætning fundet til højeffektive elektroder, beregnet til Power-to-X-elektrolyse.
6. september 2022
Nye data giver Miljøstyrelsen hurtigere vej til reducering af landbrugets drivhusgasudledning
Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det primære formål med ordningen er vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest……
31. august 2022
Projekt skal øge genanvendelse af plast markant
Et nyt projekt skal som et led i Innomission-partnerskabet om cirkulær økonomi undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at udnytte genanvendt plast, og dermed bidrage til at reducere klima- og miljøbelastningen.





