GTS-foreningen har netop udgivet ”GTS i tal”, der samler en række nøgletal for de syv GTS-institutter. Tallene viser en positiv udvikling i de danske aktiviteter i 2022. Her har institutterne bl.a. klaret sig godt i konkurrencen om forskningsmidler fra puljer og fonde med en stigning ift. året før på 5 pct. I 2022 investerede GTS-institutterne også 144 mio. kr. i udvikling af den teknologiske infrastruktur til glæde for dansk erhvervsliv.
I 2022 havde GTS-institutterne en samlet omsætning på 3.6 mia. kr. – og flere end 30.000 kunder (danske og internationale) købte ydelser hos mindst et af de syv GTS-institutter.
Størstedelen af de knap 24.000 danske kunder er fra den private sektor. Her var der i 2022 en stigning i den danske kommercielle omsætning på 2 pct., der med 1.2 mia. kr. var på det højeste niveau i fem år. Samtidig var der et fald i antallet af de private virksomhedskunder på 4. pct.
”Denne udvikling spiller godt sammen med en ny analyse fra Incentive, der viser en stigning i omsætningen pr. GTS-kunde i perioden 2015 til 2020. Den udvikling fortsætter fra 2021 til 2022. Selv om vi rigtig gerne vil ud til mange virksomheder, er der tale om en positiv udvikling – ikke mindst fordi Incentive-analysen samtidig peger på, at der især er gavnlige effekter af et GTS-samarbejde for virksomheder, der har et tæt og længerevarende samarbejde. Derfor er det tættere samspil en udvikling, vi gerne ser fortsætte i de kommende år”, siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.
Flot stigning i midler fra forskningsprojekter
Fra 2021 til 2022 klarede GTS-institutterne sig markant bedre i konkurrencen om forskningsmidler fra nationale og internationale puljer og fonde. Her steg omsætningen med 5 pct. til 301 mio. kr. mod 287 året før. Det betyder, at GTS-institutterne får det andet bedste resultat i fem år kun overgået af 2018, hvor resultater var på 315 mio. kr.
Samtidig var der en stigning i antallet af virksomheder, der samarbejder med GTS i regi af et eksternt finansieret udviklingsprojekt. I 2021 indgik 1.483 virksomheder i den type GTS-samarbejde og i 2022 var tallet steget til 1.676 virksomheder. Dermed får flere virksomheder glæde af den nyeste viden og teknologi.
Investeringer i infrastruktur tilbage på et højt niveau
De flotte resultater blev fulgt op af, at GTS-institutterne i 2022 investerede 144 mio. kr. i udvikling af den teknologiske infrastruktur, der består af laboratorier samt test- og udviklingsfaciliter, der stilles til rådighed for virksomheder på kommercielle vilkår. Det er en stigning på hele 57 pct. ift. 2021, hvor investeringen var på 92 mio. kr.
”GTS-institutterne investerer af egne midler i nye laboratorier og state-of-the-art testfaciliteter, hvor virksomheder kan afprøve nye ideer og få de godkendelser, det ofte kræver at komme på markedet med nye løsninger. Efter et par forsigtige ”corona-år” er niveauet for disse infrastrukturinvesteringer igen på et højt niveau til glæde og gavn for dansk erhvervsliv”, siger Ragnar Heldt Nielsen.
GTS i tal 2023
- Den samlede omsætning var på 3.6 mia.
- Der var et fald i den udenlandske kommercielle omsætning på 4. pct., der hænger sammen med, at årene med corona gav en særlig efterspørgsel efter ydelser, der ikke længere efterspørges på samme niveau.
- Den samlede danske, kommercielle omsætning var på 1.4 mia. kr.
- Det samlede antal danske kunder var på 23.747 – heraf var de 19.470 private, virksomhedskunder.
- Ud af de private, virksomhedskunder er 86 pct. SMV-kunder.
- GTS-institutterne indgik i 719 FoU-projekter.
- Der var 1.676 FoU-samarbejder med private virksomheder og 1.247 samarbejder med forskningsinstitutioner.
- GTS-institutterne havde mere end 54.000 kursister og 7.100 kursuskunder.
Seneste aktuelt
26. november 2024
Vigtig samarbejdsaftale giver industrien adgang til Big Science
26. november 2024
Hvordan hjælper vi de danske biosolutionsvirksomheder?
20. november 2024
Få styr på EU’s cybersikkerhedskrav: En guide til SMV’er
20. november 2024