Når virksomheder får adgang til avancerede faciliteter, hvor de kan teste, validere og opskalere nye produkter og processer, kommer de lettere fra idé til marked. Det peger et nyt litteraturstudie fra Aarhus Universitet på. 

Forestil dig en lille virksomhed, der har udviklet et nyt materiale, en ny proces eller en ny sundhedsteknologi. Før produktet kan sælges, skal det testes, valideres og produceres i større skala. Det kræver ofte dyrt udstyr og specialiseret viden, som virksomheden ikke selv har. 

Her kommer teknologisk infrastruktur ind i billedet. Herhjemme taler man om test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, forkortet TDU-faciliteter. Det dækker over testlaboratorier, pilotanlæg, demonstrationsanlæg og “living labs”, hvor virksomheder kan få adgang til udstyr og eksperter. GTS-institutterne er en central del af den danske TDU-infrastruktur, men også universiteter og virksomheder har TDU-faciliteter. 

Men hvad får virksomhederne egentlig ud af at bruge dem? Det har forskere fra Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus Universitet undersøgt i et litteraturstudie af 41 internationale publikationer. Studiet er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og litteraturen er udvalgt efter, om den er relevant for det danske innovationssystem. 

Mindre risiko, kortere vej til markedet 

Den mest veldokumenterede effekt i studiet er, at TDU-faciliteter styrker virksomhedernes innovation. Når en virksomhed kan teste og demonstrere sine løsninger under realistiske forhold, bliver både den teknologiske og den økonomiske risiko mindre. Virksomheden behøver ikke selv at investere i dyrt udstyr, og nye produkter og processer kommer hurtigere tættere på markedet. 

TDU-faciliteter fungerer også som mødesteder, hvor virksomheder finder forskere, teknologieksperter og nye samarbejdspartnere. Ifølge studiet er dette især vigtigt og værdifuldt for små og mellemstore virksomheder og startups, som ofte mangler ressourcer, specialviden og netværk. 

“Vi kan helt klart genkende, hvor vigtigt det er for SMV’erne at minimere risikoen og have adgang til TDU-faciliteter, viden og kompetencer på højt niveau. GTS-institutterne samarbejder hvert år med knap 20.000 SMV’er og er for dem en løsningsarena, der gør nye produkter, markedsklare og tester processer, som kan gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige,” siger GTS-foreningens direktør, Mette Fjord Sørensen. 

Rammerne afgør effekten 

Effekten afhænger dog af, hvordan faciliteterne finansieres, organiseres og gøres tilgængelige. Her fremhæver studiet blandt andet to forhold: 

• Offentlig finansiering er afgørende, fordi faciliteterne er dyre at etablere, tager lang tid at udvikle, og fordi gevinsterne spreder sig ud over den enkelte virksomhed. 

• Lave adgangsbarrierer, fx åben adgang, én samlet indgang og vouchers, kan især hjælpe mindre virksomheder i gang. 

Både offentlig investering i TDU-faciliteter og en voucherordning er også på GTS-foreningens ønskeseddel. 

Etablering, drift og vedligehold af TDU-faciliteter er omkostningskrævende, og med den hastighed, der er på nye teknologier, øges behovet for opgraderinger og flere påpeger GTS-foreningen. 

“Netop nu forhandler politikerne om Forskningsreserven, og vi opfordrer politikerne til at lave en national strategi for TDU-faciliteter og at der afsættes 300 mio. kr. årligt til nye TDU-faciliteter og opgraderinger af de eksisterende, sådan at Danmark får testfacilitieter i verdensklasse,” siger Mette Fjord Sørensen og fortsætter. 

”At gøre dørtærsklen til testfaciliteter lavere, for eksempel via en voucherordning til SMV’er, er et forslag vi også selv har fremsat. GTS-institutterne hjælper gerne mange flere SMV’er med at minimere risiko og få ideer omsat til skalering og markedsklare produkter, og derfor er det afgørende at det gøres nemt og attraktivt at anvende testfaciliteterne.” 

Du kan læse hele studiet fra Aarhus Universitet her.