Pengene til digital suverænitet ligger klar, men som Ingeniøren har beskrevet de seneste dage, har Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet endnu ikke dokumenteret, hvordan de bedst anvendes. Det har GTS-foreningen tre bud på.

Af Mette Fjord Sørensen, direktør for GTS-foreningen

På finansloven for 2026 blev der sat 80 millioner kroner af til en fireårig handlingsplan for digital suverænitet – altså 20 millioner om året.

Men som Ingeniøren beskrev den 26/10, har Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet her 10 måneder inde i 2026 ikke besluttet, hvordan pengene skal udmøntes. Ministeriet skriver dog, at man »i år har muligheden for at udmønte op til 20 millioner kroner, og det vil ske indenfor den nærmeste fremtid«.

Vi tager ministeriet på ordet. Vi er enige med professor Mikkel Flyverbom fra CBS, der til Ingeniørens artikel siger: »Jeg synes jo bare, man skal komme i gang.« Der er to måneder tilbage af året. Spørgsmålet er ikke længere, om pengene skal bruges, men hvordan de bruges bedst.

Udfordringen er, at kommuner, hospitaler, vores forsyningskæder og især små og mellemstore virksomheder er bundet til bestemte systemer, cloudtjenester og licenser, der er svære at skifte. Samtidig kan leverandørerne ændre vilkår og priser, som vi ingen indflydelse har på. Henrik Brix, formand for de kommunale it- og digitaliseringsansvarlige, siger det ligeud til Ingeniøren: Udfordringerne »er ikke blevet mindre«.

Afhængigheden går på tværs af sektorer, så løsningerne må også gå på tværs. Offentligt finansierede forsøg bør fra begyndelsen have klare succeskriterier, systematisk evaluering og resultater, som andre kan bygge videre på.

Det er en vigtig erkendelse. Men handleplanen er først klar næste år. Derfor bør årets penge ikke vente på planen. De bør bruges til at skaffe den viden, der skal ligge til grund for handleplanen.

Tre bud på de første 20 millioner

1. En analyse af afhængigheder på tværs af sektorer, sat i gang i år
Vi støtter Flyverboms forslag om et analysearbejde med et »gennemgående og tværgående fokus«. Analysen bør vise, hvor afhængigheden er mest kritisk inden for offentlig administration, cybersikkerhed, forsyning og industri. Samtidig skal analysen klarlægge, hvor der allerede findes danske eller europæiske alternativer, og hvor de kan udvikles. Resultatet skal være en prioriteret investeringsplan for de næste tre år, ikke en rapport, der havner i en skuffe.

2. Sikre at alternativer kan testes under realistiske forhold
Måske er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bygge de gode løsninger i Danmark, men også at vi har de rigtige faciliteter og kompetencer til at skalere dem. Der er behov for at myndigheder og virksomheder i højere grad kan teste, afprøve og eksperimentere med digitale alternativer før, at vi gør os mere uafhængige af den eksisterende teknologi.

Myndigheder og virksomheder mangler muligheder for at teste, afprøve og eksperimentere med alternativer, før de binder sig til dem. Det gælder fx open source og europæiske cloudsystemer, der kan tale sammen og kan garantere bl.a. en mere sikker deling af data. Danmark har allerede GTS-institutter, testfaciliteter og eksperter i software, sikkerhed og data. Pengene kan bruges til at afprøve og dokumentere alternativer under virkelige forhold. På den måde kan vi afslutte næste forsøg med en evaluering, som andre kan bruge.

3. En fælles digital infrastruktur skaber fælles politisk retning
Hvis vi vil være mindre afhængige af amerikanske techgiganter, handler det om at finde de rigtige byggeklodser til at bygge et digitalt fundament. Byggeklodser, som består af europæiske værdier. Hvis vi skal leve op til EU’s målsætning om at være mindre digitalt afhængige af USA, skal vi kunne dele viden og bruge data til gavn for både den offentlige sektor og erhvervslivet i Danmark, såvel som i andre europæiske lande.

Danmark hverken kan eller skal stå for hele teknologiudviklingen selv. På den måde kan det offentliges indkøb skabe et marked for danske og europæiske alternativer, også for små og mellemstore virksomheder.

Fra forsigtighed til handling

Flyverbom fortæller, at der allerede for to år siden var »politisk interesse, men også en form for forsigtighed i forhold til, hvad det vil sige og hvor dyrt det vil blive«. Svaret på den forsigtighed er viden: hvor meget den digitale uafhængighed koster, hvad alternativerne kan, og hvordan de kan implementeres som løsninger i praksis. Den viden kan vi få, hvis vi bruger pengene strategisk.

GTS-institutterne står klar til at bidrage med analyser, tests og overførsel af teknologi i samspil mellem ministerier, kommuner, regioner og erhvervslivet. Digital suverænitet kræver en indsats i den ekstraordinære ende af skalaen, men prioriteres investeringerne korrekt, så kan det arbejde begynde allerede i år.

Læs også indlægget hos Ingeniøren her.