Virksomhedsprogrammet er et tiltag, der er iværksat af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse og støttet af EU. Gennem programmet kan SMV’er bl.a. få rådgivning og støtte til digitalisering, grøn omstilling og eksport.

I 2021 igangsatte Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Virksomhedsprogrammet med knap 600 mio. kr. fra EU. Formålet var at skabe vækst for SMV’er oven på et par turbulente år.

Virksomhedsprogrammet er drevet af landets erhvervshuse og med knap 7.000 ansøgninger på et år, et det blevet en signaturindsats for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses arbejde for mere grøn og digital omstilling i virksomhederne.

SMV’er der har samarbejdet med Virksomhedsprogrammet, har bl.a. fået hjælp til:

  • Videreudvikling af grønne idéer
  • Rådgivning om eksport
  • Kompetenceudvikling
  • Digital omstilling

Derfor forlænges programmet nu frem til 2025 med 350 mio. kr. Programmet, der hidtil har bestået af fire spor – SMV:Digital, SMV:Grøn, SMV:Eksport og SMV:Vækstpilot – udvides med SMV:Professionalisering, som har fokus på ledelse, organisation, strategi og hjælp til ejer- og generationsskifte.

Det gør det muligt for endnu flere SMV’er at få gavn af Virksomhedsprogrammets mange tilbud.

Her kan du se en video om virksomheden Stoneless, der gennem et samarbejde med Virksomhedsprogrammet fik hjælp til at eksportere sit produkt.

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.