Af Rasmus Lyngdal-Christensen, projektleder, seniorspecialist i støj og vibration, Force Technology

Danmark har gennem årtier overvåget havet med radarer, satellitter og patruljeskibe. Men fremtidens trusler befinder sig ikke nødvendigvis på havoverfladen. De kan gemme sig under vandet tæt på kabler, rørledninger og anden kritisk infrastruktur, som det moderne samfund er afhængigt af. Derfor er spørgsmålet ikke længere kun, hvad vi kan se på havet, men også hvad vi kan høre, når havet taler.

 

De seneste års begivenheder har tydeliggjort udfordringen. Sprængningen af Nord Stream-gasrørledningerne og efterfølgende kabelskader i Østersøen har vist, hvor sårbar undersøisk infrastruktur er. Samtidig har krigen i Ukraine demonstreret, hvordan relativt billige droner og ubemandede fartøjer kan udfordre langt større flådestyrker og ændre spillereglerne til søs.

Derfor arbejder danske forskere og forsvarseksperter i projektet RUSK-AI på at udvikle nye værktøjer til overvågning under havoverfladen og omkring kritisk maritim infrastruktur. Projektet ledes af Force Technology med Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Søværnskommandoen som samarbejdspartnere. Målet er at bruge kunstig intelligens til at analysere undervandslyde og opdage aktiviteter, som ellers ville gå under radaren.

 

Lyd er nøglen under vandet

Teknologisk set er havet en udfordring. Lys, GPS-signaler og radarbølger trænger kun i begrænset omfang ned gennem vandet. Til gengæld bevæger lyd sig effektivt over lange afstande. Derfor er undervandsakustik en af de mest værdifulde informationskilder, når man vil forstå, hvad der foregår under overfladen.

Alle fartøjer efterlader et akustisk aftryk. Motorer, propeller, pumper og andre mekaniske systemer skaber karakteristiske lyde, som kan registreres og analyseres. Ambitionen er, at kunstig intelligens med tiden skal kunne skelne mellem almindelig skibstrafik, mindre fartøjer og potentielle trusler som undervandsdroner.

En yderligere fordel er, at teknologien er passiv. Værktøjer som radar og sonar sender selv signaler ud og kan dermed afsløre sig selv, mens en passiv lyttepost registrerer aktivitet uden at udsende akustiske signaler.

 

Fra forskning til virkeligheden

Projektet begyndte med at træne AI-modeller på eksisterende lyddata fra skibe. Men siden starten af 2026 er arbejdet rykket ud i danske farvande, hvor en målestation løbende registrerer undervandsstøj tæt ved kritisk infrastruktur.

Lyddataene står ikke alene. De kombineres med oplysninger fra AIS-systemet, som sender data om skibes position og identitet, samt kamerabilleder af alle både der passerer stationen samt informationer om strømforhold, temperatur og vejr. Ved at sammenholde disse oplysninger kan forskerne koble bestemte lyde til konkrete fartøjer og dermed træne systemet på virkelige forhold.

Det er ikke alle skibe der bruger AIS og det kan bevidst slukkes eller manipuleres. Kombinationen af sensorer og vejr-data skaber det bedste udgangspunkt for at forstå det samlede situationsbillede og skaber samtidig mulighed for anomali-detektion f.eks. når data fra kameraer og AIS ikke stemmer overens med lyden i vandet.

 

Jagten på det unormale

Projektets vigtigste mål er ikke nødvendigvis at identificere hvert enkelt skib. Det handler i højere grad om at lære, hvordan et område normalt lyder. Når AI-systemet først kender det normale lydbillede, bliver det lettere at opdage det usædvanlige.

Det kan være en ukendt støjkilde nær et undersøisk kabel, et fartøj uden AIS i et følsomt område eller en undervandsdrone, der bevæger sig tæt på kritisk infrastruktur. Målet er, at sådanne afvigelser på sigt kan markeres automatisk og give myndighederne mulighed for at reagere hurtigere.

 

Dansk knowhow som sikkerhedspolitisk investering

Projektet skal også ses i det perspektiv, at beskyttelse af kritisk infrastruktur ikke alene bør baseres på indkøb af færdige udenlandske løsninger. Danmark har behov for egne miljøer inden for forskning, teknologiudvikling, test og systemintegration. Det giver mulighed for at vurdere og tilpasse teknologier fra forskellige leverandører til danske forhold og samtidig bevare national kompetence inden for følsomme data og systemarkitektur.

Derfor er samarbejdet mellem Søværnet, universiteterne, Force Technology og industrien afgørende. Kun gennem tæt samspil mellem forskere og de myndigheder, der skal anvende teknologien i praksis, kan nye løsninger modnes og blive operationelt relevante.

 

Et nyt maritimt situationsbillede

Projektets mål er at gøre fremtidens maritime overvågning flerdimensionel. Satellitter, radarer, kameraer og AIS vil fortsat spille en central rolle, men de skal suppleres af sensorer under vandet. Dermed skabes et samlet situationsbillede, der gør det muligt både at se det synlige og opdage det skjulte, og Danmark får potentielt et nyt værktøj til at beskytte kabler, rørledninger, havvindmølleparker og andre kritiske installationer. For i en tid, hvor truslerne i stigende grad kommer nedefra, kan evnen til at lytte vise sig at være lige så vigtig som evnen til at se.

Du kan også læse Rasmus Lyngdal-Christensens artikel i DEFTECH-DEBRIEF, der udgives af Nationalt Forsvarsteknologisk Center her.