Sæt 1,5 time af til en eller flere Teknologimorgener, hvor Alexandra Instituttet og InfinIT byder op til videndeling, diskussion og samarbejde om de nyeste teknologier.

Over de næste to år skal Alexandra Instituttet og innovationsnetværket InfinIT sammen fortsætte arbejdet med at skabe noget af den teknologi, som danske virksomheder skal stå ovenpå. Derfor inviterer samarbejdspartnerne til en serie af Teknologimorgener, som i første omgang vil afholdes i Aarhus.

Her vil man byde op til videndeling, samarbejde og god gedigen diskussion af de teknologiske udfordringer og behov, der findes derude. Der vil være kaffe, bagværk og viden om de nyeste teknologier til gengæld for holdninger til, spørgsmål om eller blot nysgerrighed på, hvad fremtiden bringer.

Explainable AI og danske algoritmer

Du vil eksempelvis kunne blive klogere på Explainable AI, og spørgsmålet om hvorfor vi stadig har behov for at vide, hvordan en algortime kommer frem til en given konklusion, før vi handler på baggrund af den.

Til en anden Teknologimorgen vil der være fokus på nødvendigheden i, at vi herhjemme også prioriterer udviklingen af danske algoritmer, og til en tredje vil der stilles skarpt på hvordan man griber anonymisering an på en forsvarlig og holdbar måde.

Der afholdes indtil videre Teknologimorgener den 3. maj, d. 13. maj, 21. maj og 12. juni. Tilmelding foregår via InfinIT – og det er gratis at deltage.

Der kommer flere datoer til efterhånden, hvilket du kan blive opdateret omkring her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.