Et nyt whitepaper udgivet af FORCE Technology tilbyder en gennemgang af teknologiske muligheder og kommercielle udfordringer ved 5G. Hvad holder teknologien tilbage, og hvordan kan den skabe værdi for industrien? Læs mere og hent det nye whitepaper her.

FORCE Technology har udgivet et nyt whitepaper, der sætter fokus på, hvorfor det forventede gennembrud for 5G i industrien lader vente på sig. Selvom Danmark fik sit første landsdækkende 5G-netværk i 2020 og lancerede 5G Stand Alone i 2024, kæmper mange virksomheder stadig med at omsætte 5G’s muligheder til konkrete kommercielle løsninger.

Det nye whitepaperet, der er skrevet af Christian Kloch, PhD, MBD, Elias Kristian Hersted og Radheshyam Singh, går i dybden med spørgsmål som:

  • Hvilke problemer løser 5G egentlig for industrien?
  • Hæmmer regler for automatiserede robotter og droner implementeringen af teknologien?
  • Kan 5G’s pålidelighed retfærdiggøre ændringer i arbejdspraksis og forretningsmodeller?

Teknologiske muligheder og kommercielle udfordringer

Whitepaperet fremhæver, hvordan demonstrationer og tests har vist 5G’s potentiale til at skabe konkurrencefordele. Teknologien rummer store muligheder, men den kommercielle anvendelse af 5G Stand Alone befinder sig fortsat på et udforskningsstadie.

Gennem en introduktion til teknologien og en række identificerede use cases, præsenteres i whitepaperet de tekniske muligheder, samtidig med at det adresserer de forretningsmæssige barrierer, der skal overvindes for at udnytte 5G’s fulde potentiale.

Whitepaperet er designet til branchefolk, beslutningstagere og interessenter og fungerer som en guide til forståelsen af 5G’s kommercielle muligheder og fremtidige potentiale.

Du kan læse mere og hente whitepaperet her

Foto: FORCE Technology

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.