Vær med til at løse mobilitets- og turismeudfordringer

Hvordan kan åbne offentlige data bruges til at løse konkrete udfordringer inden for mobilitet og turisme? Det spørgsmål skal besvares, når Partnerskabet for åbne offentlige data (Erhvervsstyrelsen, Danske Regioner, KL og Open Data DK) afholder Open Data Challenge 2019 med Teknologisk Institut som operatør.

Her kan du bidrage til at løse udfordringer ved brug af åbne offentlige data inden for to forskellige områder udvalgt af Business Region Aarhus (BRAA) – mobilitet (trafik og transport) og turisme.

Har du (eller kan du få) en idé til, hvordan eksisterende data (eller måske data, der endnu ikke er offentligt tilgængelige) kan sættes i spil i konkrete sammenhænge, så skal du tilmelde dig Open Data Challenge 2019!

Din deltagelse giver dig:

• et gratis udviklingsforløb
• nye forretningsmuligheder
• netværk og sparring med dataejerne (kommunerne), innovationseksperter og andre idérige virksomheder og startups
• muligheden for at sætte 50.000 kr. ind på kontoen som én af de to vindere af Open Data Challenge 2019.

Der er kick-off den 19. september i Aarhus, og vinderne af de 2 x 50.000 kr. kåres d. 21. november.

Arbejder du med mobilitet eller turisme til dagligt i en kommune, en Visit-afdeling eller andre myndigheder og interesseorganisationer, kan du tilmelde dig som interessent og være med til at synliggøre udfordringer indenfor mobilitet og turisme gennem dialog og sparring med deltagerne i konkurrencen.

Alle finalister vinder 3 måneders mentor-program fra Teknologisk Institut – og den bedste løsning inden for hvert spor vinder hver 50.000 kr.

Deltagere i konkurrence beholder alle rettigheder til den løsning, de udvikler – som deltager forpligter du dig blot til, at vi må fortælle den gode historie om din løsning og det problem, den adresserer.

Tilmelding og info

Du tilmelder dig på Eventbrite via dette link.

Bemærk, at du her skal vælge, om du deltager som ‘Deltager’ eller ‘Interessent’.

Har du spørgsmål, kan de rettes til projektleder Troels B. Andersen på tbea@teknologisk.dk eller tlf. 7220 1689.

Læs mere om selve konkurrencen her