Den 29. januar 2026 samler Teknologisk Institut og en række centrale partnere igen branchen til den årlige Indeklimaets Temadag i Taastrup. 

Dagens fokus er på indeklima i fremtidens bygninger, og hvordan vi renoverer og transformerer den eksisterende bygningsmasse, så den kan klare klimaforandringerne.

Med udsigt til højere temperaturer, flere hedebølger og øget fugtpåvirkning er det afgørende at medtænke fremtidens klima i alle bygge- og renoveringsprojekter. Temadagen giver svar på, hvordan man sikrer, at bygninger forbliver sunde og behagelige at opholde sig i, uden at gå på kompromis med dagslys og energieffektivitet.

Dagen byder på konkrete løsninger og praktiske erfaringer fra branchens nøgleinteressenter samt den nyeste viden fra forsknings- og udviklingsprojekter. Sidste år samlede arrangementet over 125 fagfolk – se stemningen fra dagen her

Hvad kan du forvente?

På dagen kan du blandt andre høre om:

  • Klimaforandringernes direkte konsekvenser for termisk indeklima og energiforbrug i danske bygninger.
  • Den kritiske balance mellem effektiv solafskærmning og bevarelsen af dagslys og udsyn.
  • De praktiske erfaringer med valg af ventilation ved renoveringen af bevaringsværdige boliger i Tingbjerg.
  • Transformationen af LKR Innovation House med fokus på genbrug af materialer og et førsteklasses indeklima.
  • Hvordan den gode lyd – en afgørende del af indeklimaet – sikres fra starten af et renoveringsprojekt.

Hvem henvender temadagen sig til?

Temadagen henvender sig til bygningsejere, installatører, tekniske serviceledere, producenter og ansatte i kommuner, der arbejder med byggeri, renovering og drift af bygninger.

Praktisk information

Dato: 29. januar 2026

Tid: Kl. 08:15 – 16:00

Sted: Teknologisk Institut, Taastrup

Pris: DKK 2.495 ekskl. moms (rabat på 500 DKK ved medlemskab hos en af medværterne)

Se det fulde program og tilmeld dig her

Indeklimaets Temadag 2026 afholdes i samarbejde med EnergiForum Danmark, DANVAK, VELTEK, Teknologisk Institut, FAV og VENT-ordningen og er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.