Med udviklingen af et nyt blåt nylonpulver, der er godkendt til fødevarekontakt, er Teknologisk Institut igen med til at rykke grænserne for 3D-print af komponenter til fødevareindustrien. Pulverets blå farve betyder, at man nu kan printe emner, der kan detekteres visuelt.

Desuden er pulveret både metal- og røntgendetekterbart, så det øger sikkerheden i fødevareproduktionen markant. Det gør det nemlig endnu lettere at opdage uønskede komponenter i en fødevareproduktion.

Det er Teknologisk Institut, der har udviklet det nye materiale, og det har man gjort for at imødekomme fødevareindustriens ønsker til sikkerhed. Det nye pulver samler nemlig høj hygiejne og høj fødevaresikkerhed i ét produkt – og så er det godkendt til fødevarekontakt i både Europa og USA.

“Det er noget vi har set, der er behov for i fødevareindustrien, og noget der endnu ikke findes inden for 3D-print”, fortæller Morten Lisberg Jørgensen, konsulent og 3D-print specialist på Teknologisk Institut.

Flere egenskaber øger fødevaresikkerhed

Teknologisk Institut har tidligere udviklet metaldetekterbart nylonpulver, og der findes også blåt pulver på markedet, som er visuelt detekterbart – men kombinationen af de to egenskaber er helt ny inden for
3D-print, når der bruges upcyclet pulver.

Det pulver, som Teknologisk Institut har udviklet, består af henholdsvis hvidt nylonpulver, en del metalpulver og en del blåt nylonpulver, hvilket giver den blå farve, som er særligt efterspurgt i fødevareindustrien.

“At tilføje den blå farve til det metaldetekterbare nylon giver den ekstra værdi, at kunderne også let kan se det visuelt. Der kan sagtens være linjer i en produktion, hvor der ikke er en metaldetektor, og så giver det mening, at de 3D-printede emner er blå, for at det er nemmere at se i fødevaren, hvis små stumper skulle knække af”, forklarer Morten Lisberg Jørgensen.

Læs hele nyheden her

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.