Testland
Danmark som førende land for test, demonstration og udvikling
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Testland
Teknologisk innovation bliver stadig mere kompleks. Det betyder, at virksomheder ikke på egen hånd kan huse alle nødvendige faciliteter og kompetencer. Derfor er adgang til eksterne test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU-faciliteter) helt afgørende for at omsætte ny viden og teknologi til nye produkter og processer.
TDU-faciliteter har altid været en hjørnesten i GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv. Det skal det fortsat være. Derfor er TDU-faciliteter og udvikling af Danmark til et attraktivt testland for både danske og internationale virksomheder en del af GTS-strategien.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for:
- en ”roadmap proces” for udbygning af Danmark som testland, der kan skabe overblik over, hvilke TDU-faciliteter, der mangler i Danmark.
- udvikling af effektive indgange til samlede og koordinerede innovationsplatforme af faciliteter og specialistkompetencer (i og på tværs af institutter og andre udbydere).
- at skabe bedre mulighed for etablering af TDU-faciliter med ekstern/statslig medfinansiering.
Det vil vi bl.a. gøre ved at:
- udvikle og forny GTS-faciliteter med udgangspunkt i erhvervslivet behov. Her vil der være et særligt fokus på udvikling af digitale, virtuelle og hybride test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.
- arbejde for tværgående partnerskaber om TDU-faciliteter.
- fastholde og udbygge GTS-infrastrukturdatabasen teknologiskinfrastruktur.dk
- være en del af kortlægningen over alle danske testfaciliteter, der er samlet på virksomhedsguiden
- udbygge internationalt samarbejde for at sikre danske virksomheders adgang til faciliteter, som ikke findes i Danmark.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til udvikling af Danmark som testland.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til testland
13. januar 2021
Staten investerer 1,2 mia. kr. i teknologisk service
Power-to-X, komplekse grønne energisystemer, grøn fødevareproduktion, digitalisering og bæredygtigt byggeri er eksempler på områder, som GTS-institutterne skal arbejde med i de kommende fire år. Investeringen gør ny forskning tilgængelig…
16. december 2020
FORCE Technology i nyt samarbejde med MET Laboratories om sikkerhedsmærkning
FORCE Technology kan nu tilbyde sikkerhedsmærkning til elektronikproducenter, som er obligatorisk i USA og Canada. Desuden er den et kvalitetsstempel af højeste karat for udstyr markedsført i Danmark og globalt.
27. oktober 2020
Test af mundbind: Derfor skal danske virksomheder vælge et fuldt akkrediteret testinstitut
Danske importører og producenter af mundbind, som vælger at få testet deres produkter hos ikke-akkrediteret testlaboratorier, risikerer at stå med ubrugelige dokumenter og mundbind, der strander i tolden.
8. september 2020
Gående robot skal testes i Danmark
Teknologisk Institut har netop modtaget to eksemplarer af robotten Spot fra den amerikanske robotvirksomhed Boston Dynamics. Teknologisk Institut skal nu i gang med at afsøge, hvordan man kan udnytte de terrængående robotter i Danmark.
2. juli 2020
Dårlige masker på markedet
DR skriver om, at forkerte certifikater på masker til at beskytte mod coronavirus har været et stort problem under coronakrisen. Heldigvis har FORCE Technology arbejdet hårdt for at teste om indkøbte masker lever op til EU kravene, før de…
6. maj 2020
Få en god start på udvikling af medicinsk udstyr
Udvikling og markedsføring af medicinsk udstyr er stærkt reguleret, og der eksisterer derfor en mangfoldighed af faldgruber, der besværliggør, forsinker og ofte gør lancering af produkter dyrere.





