Sammen med mere end 35 førende danske virksomheder deltog GTS-institut i denne uge i et dansk erhvervsfremstød i Vietnam, hvor også Kronprinseparret deltog.

Sammen med GTS-instituttet FORCE Technology, fik danske virksomheder mulighed for at erhverve og pleje forretningsforbindelser i Vietnam, mødes med erhvervsrepræsentanter, organisationer, offentlige myndigheder og medier samt deltage i netværksarrangementer, seminarer og virksomhedsbesøg.

Det overordnede tema for besøget var vedvarende energi, og aktiviteterne og arrangementet var inddelt i to sektorspor: Vindenergi og Energieffektivitet. Her blev det bl.a. debatteret, hvordan man gensidigt kan samarbejde med vietnamesiske virksomheder for at hjælpe danske virksomheder ind på det fremtidige vindmøllemarked i Vietnam.

Stort potentiale for danske virksomheder i den vietnamesiske vindindustri

Vindenergi vil spille en afgørende rolle i at drive Vietnams industrielle transformation mod et netto-nul-kulstofemissionssamfund i 2050. Den vietnamesiske regering har stærke ambitioner om at udnytte Vietnams egne naturlige kilder i form af vedvarende energi, især vind. Med en kystlinje på mere end 3.000 km er Vietnams havvindpotentiale alene anslået til 160 GW.

Ud over et massivt hjemmemarked er Vietnam godt rustet til at udvikle en forsyningskæde, der kan servicere et voksende regionalt vindmarked, skabe job og tiltrække grønne investeringer. Og dermed er potentialet for de danske virksomheder stort, hvis de lykkes på det vietnamesiske marked.

Som eksempel på de nye teknologiske muligheder på vind-området havde FORCE Technology bl.a. en ny 3D-printet model af en flydende vindmølle med, som blev udstillet ifm. erhvervsfremstødet.

Læs mere hos FORCE Technology her

Foto: FORCE Technology

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.