Teknologisk Institut vil gennem et internationalt samarbejde ved navn INSTAR optimere dyrevelfærden på alle trin i svineproduktionen. Det skal ske gennem en bedre indsamling og udnyttelse af data.

Målinger ved hjælp af kameraer, mikrofoner og kemiske sensorer skal kombineres i et webbaseret og brugervenligt system, så man automatisk kan overvåge og dokumentere dyrevelfærden for grise i hele produktionskæden – fra faring til slagtning. At udvikle sådan et webbasseret system er netop det overordnede mål med et internationalt samarbejdsprojekt INSTAR, som Teknologisk Institut har koordineret og ansøgt.

Det nye ved INSTAR systemet er, at det bygger dels på solid forskning af grises velfærd, og dels på forbrugernes forventninger til, hvad god dyrevelfærd er. Hvad der også er nyt, er, at systemet favner alle aktører i svinebranchen fra landmændene og transportørerne til slagterier. Alle får, med INSTAR, et redskab til både at overvåge og dermed give mulighed for at forbedre dyrevelfærd, og samtidig til at dokumentere efterlevelse af såvel lovkrav som branche- og forbrugerkrav i en langt højere grad end man er i stand til i dag.

– Med INSTAR vil vi kombinere data fra fx svinetransporter med forskningsbaseret viden om mulighederne for at forbedre dyrevelfærden. Sammenholdt med forbrugernes stigende ønske om at kunne købe fødevarer, hvor der er fokus på hensynet til dyrene, er der hermed skabt et solidt grundlag for at fremme bedre dyrevelfærd, siger teamleder Dorte Schrøder-Petersen, Teknologisk Institut.

Målinger af dyrenes lyde

INSTAR vil udvikle og tilpasse såvel kendte som nye teknologier til at overvåge miljøet og dyrenes velfærd. For eksempel automatisk videoovervågning af grisene, vision-analyse af slagtekroppene, målinger af dyrenes lyde og støj samt miljøsensorer. Disse data vil blive opsamlet i et nyt, webbaseret datasystem, som er i stand til at omdanne måledata til et letforståeligt udtryk for, hvordan dyrenes velfærd er lige her og nu – og har været gennem hele dets opvækst.

– Mange svineproducenter foretager allerede i dag elektroniske registreringer af fx vandindtag, temperatur i staldene. Disse data vil kunne suppleres med bl.a. lyd- og videoovervågning. Mere støj kan fx være et tegn på, at dyrenes velfærd er udfordret af øget stress. I det udviklede datasystem kan man derfor indbygge et automatisk varselssystem, der reagerer hvis lydniveauet overstiger en vis grænse. Dermed kan der gribes hurtigt ind med afhjælpende foranstaltninger, siger Dorte Schrøder-Petersen.

EU’s rammeprogam

Teknologisk Institut har sammen med universiteter og virksomheder i Danmark, Tyskland, Frankrig, Sverige, Polen, Spanien, Irland og Grækenland indsendt INSTAR ansøgningen til EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon2020 ultimo januar 2019. Der forventes svar på ansøgningen i juni måned.

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.