Det er centralt for dansk industri at få et dansk aftryk på de internationale standarder, der udvikles inden for grøn energiteknologi. FORCE Technology bidrager med den nyeste viden om materialer, der skal bruges i barske miljøer.

Asbjørn Andersen og Harry Otteskov fra FORCE Technology deltager i verdens største korrosionskonference CORROSION 2019 sammen med 6.000 af verdens førende korrosions- og materialespecialister. Konferencen bliver holdt af NACE International, National Association of Corrosion Engineers den 24.-28. marts 2019 i Nashville Tennessee, USA.

Standardisering og udfordringer i overgang fra fossil til grøn energi

Det er en vigtig opgave for dansk industri at få et dansk aftryk på de internationale standarder. For materialer og anlæg der skal bruges i barske miljøer har oliebranchen drevet udviklingen. Mange af de nye energiteknologier, fx geotermi, biogas og produktion af biobrændstoffer, arbejder med meget barske miljøer, og derfor har de stor gavn af at kunne anvende de erfaringer standarder, som er udviklet til produktion af olie og gas.

Asbjørn Andersen deltager i standardiseringsarbejdet, som en del af projektet ”Konkurrencedygtigt og pålideligt materialevalg”, der er medfinansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, SIU. Projektet, der skal understøtte udviklingen af grøn teknologi, arbejder med de nye udfordringer, som systemer og materialer bliver introduceret for i forbindelse med omstillingen fra fossil til grøn energi.

Asbjørn deltager i en række af NACE’s tekniske komiteer, fx TEG 092X, Under-Deposit Corrosion (UDC), TEG 530X, Renewable Energy Facilities Design, Construction, and Commissioning og TEG 286X, Oil & Gas Production (ISO 15156 maintenance panel). En af opgaverne er at bidrage med den nyeste materialeviden fra grønne energiteknologier. Og her er Danmark netop foregangsland.

Det gælder om at sikre, at den nyeste viden indarbejdes i standarderne, eller at der udvikles nye fælles standarder rettet mod de nye teknologiers udfordringer. Internationalt accepterede standarder har stor betydning for valg af materialer til barske miljøer, og de er vigtige for danske virksomheders mulighed for at eksportere anlæg og knowhow til energiproduktion.

Læs hele nyheden på FORCE Technologys hjemmeside her

Foto: FORCE Technology

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.