Danmark har et stort antal it-virksomheder, der er startet af enten it-studerende eller professorer. Kigger man på det generelt og internationalt, så er mange af de nye, store virksomheder også inden for it. Det gælder også i Danmark, hvor mange af de store virksomheder, vi har fået inden for de sidste 10-20 år, er it-virksomheder hele vejen rundt.
Det gælder Netcompany i København og Systematic i Aarhus. Et andet eksempel er Jobindex, der er startet op af en ph.d.-studerende fra Københavns Universitet. Det gælder Sitecore, der bliver brugt til at lave hjemmesider i hele verden.
Mange virksomheder lugter i første omgang ikke af it men er det i virkeligheden. Saxo Bank er et rigtig godt eksempel. Det er i virkeligheden startet som en softwarevirksomhed.
Hovedbudskabet er, at it er vejen frem, og at der ligger rigtig mange udviklingsmuligheder inden for it for eksisterende virksomheder. For at udnytte mulighederne gælder det både om om at få folk ind, der ved noget om it. Det gælder især også om at få dem op på direktionsgangen.
Sådan lyder det fra Stephen Alstrup, professor i datalogi på Københavns Universitet, der var en af talerne på årets SummIT 2018. Konferencen var arrangeret af InfinIT – Innovationsnetværk for IT – og satte fokus på nye teknologier, og hvordan man bedst udnytter dem i virksomhederne.
“Man kan ikke bare betragte it som noget, man bruger til Word eller dokumenthåndtering. I stedet skal man se it som en del af den transformation, der finder sted i alle brancher. Ellers dør man. For det er stort set alle brancher, der bliver lavet om fra den ene dag til den anden – se bare på bilbranchen. Lige pludselig er der en virksomhed, der hedder Tesla, der viser vejen frem,” forklarer Stephen Alstrup.
“Vi er nået til et AI breaking point”
Dagen bød på en række oplæg om den nyeste forskning inden for bl.a. IoT, big data, security og kunstig intelligens (AI). Netop sidstnævnte er nået til et ‘breaking point’ inden for tale-, tekst- og billedgenkendelse, der betyder, at en maskine kan forstå, hvad der bliver sagt og kan aflæse et billede. Det åbner for en masse muligheder for virksomheder.
“Det er ikke en kæmpe revolution, men det er begyndt at blive godt nok til, at vi kan bruge det til noget. Det betyder, at vi kan fodre maskinen med meget vildere input. Og så vil det gå amok de kommende år,” forklarer Stephen Alstrup.
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024