Databasen ”Danmarks teknologiske infrastruktur” er netop lanceret. Den indeholder mere end 100 beskrivelser af teknologisk infrastruktur opbygget på GTS-institutterne. Det gør det nemmere at finde frem til de test- og demonstrationsfaciliteter, som GTS-institutterne stiller til rådighed for dansk erhvervsliv. 

Hvor går virksomheder hen, når de vil afprøve om en ny løsning er klar til implementering? Og hvordan får man dokumenteret, at et produkt lever op til det, det lover?

Det kræver adgang til kompetencer og faciliteter, hvor ideer, produkter og processer kan testes og udvikles. Sådanne faciliteter finder man på de syv GTS-institutter. For at gøre det nemmere for især små og mellemstore virksomheder at finde vej til faciliteterne er der netop udviklet en hjemmeside med foreløbig 100 beskrivelser af GTS-faciliteter, som virksomheder kan benytte i deres forsknings- og udviklingsarbejde.

”Formålet med databasen er at give dansk erhvervsliv et samlet overblik over de mange test- og demonstrationsfaciliteter, der findes hos GTS-institutterne. Det gør det mere overskueligt for virksomhederne at finde frem til relevant infrastruktur i GTS. Forhåbentligt vil databasen dermed bidrage til, at endnu flere virksomheder griber mulighederne for teknologisk udvikling af deres produkter og processer i samarbejde med GTS-institutterne”, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen.

Foreløbig er der 100 beskrivelser af GTS-faciliteter. Det dækker dog ikke helt den omfattende teknologiske infrastruktur, der igennem årene er opbygget på GTS-institutterne. Derfor vil databasen løbende blive udbygget med nye beskrivelser.

Tjek den nye hjemmeside her 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.