Onsdag d. 6. april afholder MADE et virtuelt Deep-Dive, der sætter fokus på avanceret materialedianostik. Her kan du få et indblik i, hvordan avanceret materialediagnostik kan bidrage til udviklingen af nye eller bedre produkter.

Røntgenstråling baner vejen for innovation

Avancerede skræddersyede materialer er af afgørende betydning, for at udvikle nye teknologier og produkter med overlegne egenskaber. Den underliggende mikroskopiske struktur er typisk helt afgørende for disse egenskaber.

Med moderne røntgentekniker udviklet på vidensinstitutionerne, er det muligt at se ind i produkter og forstå materialeegenskaber, mens de udfører en funktion.

I dette MADE Materiale Deep-Dive vil førende virksomheder fra industrien, GTS-netværket og DTU give dig et indblik i, hvordan de arbejder med røntgenbaseret avanceret materialediagnostik. Glæd dig til at høre konkrete cases fra forskellige hjørner af industrien og vidensinstitutioner: DTU, Novo Nordisk, Tetra Pak, TEGNology, Teknologisk Institut og FORCE Technology.

Røntgen skaber værdi

De deltagende virksomheder viser eksempler på, at metoderne skaber værdi på bundlinjen. Ikke alene gennem udvikling af produkter med bedre egenskaber, bedre input til computersimulationer af processer, men også mere direkte via kvalitetskontrol, fejlsøgning og bedre kontrol over produktionen.

Unik adgang til avancerede metoder

Med den seneste udvikling i avanceret måleudstyr og metoder, har muligheden for avanceret materialekarakterisering aldrig været bedre. Avancerede målemetoder med røntgen er et fokusområde både for de danske universiteter og GTS-institutter og ekspertisen hos vidensinstitutionerne står klar til at hjælpe virksomheder uden egen ekspertise til at få adgang til de unikke værktøjer.

Læs mere, se programmet og tilmeld dig her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.