Flere investeringer i fx automation og digitalisering har hjulpet danske fremstillingsvirksomheder med at klare Corona-krisen bedre, viser ny analyse.

Virksomheder, der har investeret på grund af Covid-19 klarer sig bedre end virksomheder, der har været påholdende i deres investeringsstrategi. Dette er både i forhold til omsætning og udviklingen af antal arbejdspladser. Det viser nye tal, som er baseret på en rundspørge hos ledere hos 1.380 danske SMV-virksomheder.

Analysen viser, at sammenlignet på faktorer som omsætning og medarbejderfastholdelse, så klarer virksomheder, der har investeret i automation, innovation og digitalisering under Covid-19 sig bedre end de, der ikke har.

”Lige nu står fremstillingsvirksomhederne midt i en krisetid. Automatisering og digitalisering bliver de greb, der ikke bare får virksomhederne gennem krisen, men skaber den udvikling, som får virksomhederne til at stå stærkere efter krisen, altså bliver mere resiliente. Historisk har det været sådan, at vores evne til at omstille krise til innovation har været afgørende for fastholdelse af konkurrencen. Det har reddet os i Danmark gang på gang, at vi er gode til at samarbejde på tværs af vidensinstitutioner, organisationer, netværk, partnerskaber og konkrete virksomheder,” siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.

Samlet i database

Tallene kommer fra projektet Innovation Benchmark, som – finansieret af Industriens Fond – er udviklet af Teknologisk Institut, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet. Undersøgelsen baserer sig på telefoninterviews med ledere i 1.380 SMV-fremstillingsvirksomheder.

Informationerne fra undersøgelsen er samlet i anonymiseret database på www.innovationbenchmark.dk, hvor enhver fremstillingsvirksomhed kan benchmarke sig selv i forhold til hvilke indsatsområder, de kan forbedre.

En analyse af tallene viser, at det kan betale sig at investere i fx automation med robotter, øge digitaliseringen og produktudviklingen. 34 pct af de virksomheder, som har øget investeringerne under Covid-19 har haft en stigning i omsætningen, mens kun 3 procent af de virksomheder, der har reduceret med investeringer, har haft en stigning.

Samme tendens gør sig gældende for virksomhedernes evne til at fastholde beskæftigelsen. 29 procent af de investerende virksomheder har øget beskæftigelsen, mens kun tre procent af virksomhederne uden investeringer i automation, innovation og digitalisering har fået flere ansatte.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.