Onsdag d. 3. februar inviteres alle interesserede til online informationsmøde omkring ”Vækst i Agroindustrien – powered by data” – et intenst udviklingsforløb for virksomheder i agroindustrien.

Vækst i Agroindustrien er et udviklingsforløb for virksomheder i agroindustrien hvor virksomheder kan opnå en bedre dataanvendelse og udvikle stærke digitale forretningsmodeller.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Dansk Agroindustri, SEGES og Teknologisk Institut. Hver partner byder ind med højt specialiseret viden indenfor landbrugsfaglig viden, digitale forretningsmodeller, anvendelse af data og kendskab til agroindustrien.

Mulighed for kvalificeret rådgivning

Netop denne kombination giver de deltagende virksomheder mulighed for at få kvalificeret sparring og rådgivning omkring deres data, anvendelse og forretningsmodel.

Forløbet henvender sig særligt til dem der endnu ikke er begyndt at arbejde med opsamling af data og/eller salg af services baseret på data, samt de som allerede har taget de første skridt og gerne vil have mere viden og hjælp til komme videre.

På informationsmødet er det muligt at møde partnerne og virksomhedsrådgiverne, samt blive klogere på hvad du kan forvente af udbytte fra forløbet.

Informationsmødet er åbent for alle og og starter onsdag d. 3. februar 2021, kl. 10:00. Mødet vil blive afholdt via Microsoft Teams. Tilmelding er ikke nødvendig.

Du kan læse mere om forløbet og hvem der står bag her

Link til informationsmøde

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.