Udnævnelse som styrkeposition forpligter

Danmarks Erhvervsfremmestyrelse har for nylig udpeget bygge- og anlægsbranchen som en dansk styrkeposition. En vigtig udnævnelse, som får betydning for branchens mulighed for udvikling i de kommende år, lyder det fra Teknologisk Institut.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Samarbejde på tværs af bygge- og anlægsbranchens virksomheder og værdikæde, brancheorganisationerne og de videninstitutioner, der arbejder inden for branchen, er af stor betydning for den nutidige og fremtidige udvikling af Danmarks bygge- og anlægssektor.

Siden 2010 har Innovationsnetværket InnoBYG faciliteret det samarbejde via sekretariatet på Teknologisk Institut. Og det er også netop det brede samarbejde her, som har spillet en afgørende rolle i forhold til at placere byggeri og anlæg som én af styrkepositionerne i Danmark. Et vigtigt resultat for branchen, men også en udnævnelse som forpligter, hvis man spørger Mette Glavind, direktør på Teknologisk Institut.

”Der er ingen tvivl om, at udnævnelsen som dansk styrkeposition er vigtig for branchen, særligt når det gælder fremtidig udmøntning af midler til innovation og udvikling. Samtidig er det en udnævnelse som forpligter. Som en ud af ti styrkepositioner for Danmark i den nye erhvervsfremme- og innovationsstrategi har branchen fået en central rolle i den fremtidige erhvervs- og innovationsudvikling – og den rolle skal vi tage på os”, siger Mette Glavind.

Ny klyngedannelse

Som en del af udvælgelsen som styrkeposition, får branchen mulighed for at søge midler til klyngedannelse, en mulighed, som man selvfølgelig skal gribe, mener Mette Glavind, og det arbejde er allerede i fuld gang.

”Parterne bag InnoBYG – byggebranchens organisationer, universiteter og GTS-institutter – er gået sammen om at afgive et bud på den nye nationale erhvervsklynge for byggeri og anlæg, som også vil have aktiv deltagelse fra centrale virksomheder. Netop virksomhederne bliver helt centrale i den kommende erhvervsklynge. Som vi kender det fra arbejdet i InnoBYG, så er det virksomhedernes udvikling og behov, som klyngen skal understøtte og facilitere, bl.a. via det brede netværk i klyngen. Fokus på grøn omstilling, bæredygtighed og nye teknologier – det vi kalder Build 4.0 – vil fortsat være nøgleord i klyngens arbejde”, siger Mette Glavind.

En eventuel erhvervsklynge for branchen vil have opstart den 1. januar 2021. For Teknologisk Institut er det især vigtigt at fortsætte den videnbrobygning, som har været central i InnoBYG, hvor videninstitutioner og virksomheder går sammen om at løse konkrete udfordringer i branchen, og med resultater, som kan bredes ud og sættes i anvendelse i hele værdikæden.

”I InnoBYG har vi gennemført såkaldte spireprojekter, hvor virksomhederne har været centrale i at opstille udfordringen og hvor videnpersoner, sammen med virksomheden, har løst udfordringen, fx ved at udarbejde en vejledning eller be- eller afkræfte en hypotese, som kan ligge til grund for fx en videre ansøgning til et større projekt”, forklarer Mette Glavind.

Også fokus på anlæg

I InnoBYG har der været overvejende fokus på byggeri. I den nye klynge vil anlægsområdet også blive centralt. Anlægsområdet dækker primært transportinfrastruktur samt drift og vedligehold af dette.

”Det giver rigtig god mening, at den kommende klynge også favner anlæg. Det er også et område vi arbejder med – og ud over de mange snitflader til byggeri, så er der også stort behov for mere fokus på vores veje, her tænker jeg både på udvikling og vedligehold og ikke mindst innovation, så vi får mere fokus på, at vores infrastruktur skal udvikles til fremtidens brug, fx selvkørende biler, øget trafik, bedre belægning som reducerer trafikstøj eller gør noget godt for miljøet”, siger Mette Glavind, og tilføjer, at Teknologisk Institut ser frem til at blive en del af en ny klynge, som kan fortsætte hvor InnoBYG slap, med at facilitere den nødvendige udvikling og fortsat skabe videnbroer på tværs af klyngens stærke netværk.

 

Foto: Teknologisk Institut