Tirsdag d. 25. marts inviterer “Vækst i Agroindustrien” til den første af fem temadage, hvor der på dagen vil være fokus på konceptdesign og forretningsmodeller med brug af data.

Man kan meget med data, men hvad vil egentlig skabe værdi for jeres kunder? Og hvordan kan I opbygge en solid forretningsmodel for jeres brug af data? Deltag i arrangementet, og få svar på disse spørgsmål.

Temadagen afvikles af Teknologisk Institut og fokuserer på de forretningsmæssige potentialer ved at udnytte data i landbrugsteknologi, samt hvordan jeres virksomhed kan gribe forretningsudviklingen an.

Datadrevet vækst i agroindustrien handler ikke blot om opsamling og udveksling af data. Det handler i høj grad om udvikling af databaserede services og funktioner, som møder kundernes behov, samt etablering af levedygtige forretningsmodeller, som vil fungere for både jeres kunder og jeres virksomhed.

Hvorfor deltage i temadagen?

Få viden om datadrevet vækst i agroindustrien

Projektpartnerne: Teknologisk Institut, SEGES, Aarhus Universitet og Dansk Agroindustri vil gennem temadagene dele viden og erfaring med mulighederne indenfor digital forretningsudvikling og brug af data.

Mød andre virksomheder med fokus på Agrotech

Ved at samle danske virksomheder indenfor agroindustrien ønsker vi at skabe et netværk, hvor alle kan blive klogere på konkrete eksempler på hvordan virksomheder kan arbejde målrettet med brugen af data.

Inspiration og erfaringsudveksling

Supplerende til projektpartnernes viden og erfaring vil der blive inviteret virksomheder med på temadagene, som vil dele ud af deres erfaring med udvikling og integration af dataopsamling.

Du kan læse mere om temadagen og tilmelde dig her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.