Blandt Danmarks 111 største ingeniør-arbejdspladser er Teknologisk Institut en af de ti mest attraktive ifølge stor undersøgelse fra Ingeniøren.

Teknologisk Institut er rykket op i top ti blandt Danmarks attraktive ingeniør-arbejdspladser. Det viser Ingeniørens årlige profilanalyse, hvor GTS-instituttet i år er rykket op fra en plads som nummer 13 til en 9. plads. Ingeniørens profilanalyse undersøger hvert år landets 111 største ingeniørvirksomheder og kårer det bedste image ud fra en række parametre som fx karrieremuligheder, faglig udvikling, kendskab og virksomhedskultur.

– Vi er selvfølgelig glade for resultatet! I al ubeskedenhed mener vi faktisk også, at vi skaber gode rammer for vores medarbejdere. Men endnu vigtigere, så er resultatet et godt parameter for, at vi fortsat kan tiltrække Danmarks bedste ingeniører og andre faglige medarbejdere. Det er nemlig altafgørende for, at vi kan skabe de bedste og mest innovative resultater for vores kunder og med vores samarbejdspartnere, siger adm. dir. Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut.

7.000 ingeniører adspurgt

Cirka 7.000 erhvervsaktive ingeniører har deltaget i undersøgelsen, og de fremhæver især Teknologisk Institut som teknologifokuseret, innovativt, kvalitetsbevidst, troværdigt, kvalitetsbevidst og værdiskabende.

– Det ligger i vores DNA, at vores forskning og udviklingsarbejde skal komme vores kunder – erhvervslivet – direkte og konkret til gavn, og det tror jeg kan være en motivationsfaktor i sig selv. Vores medarbejdere kan meget konkret se, at deres arbejde skaber resultater, fremhæver Søren Stjernqvist.

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.