Hver dansker forbruger 24,5 tons nye materialer om året, og af dem genanvender vi sølle fire procent. Skal vi gøre os nogen forhåbninger om en grøn førertrøje, kræver det en storstilet indsats, skriver Mette Glavind og Sune Dowler Nygaard fra Teknologisk Institut.

Fire procent! Bid lige mærke i det tal. Det er tallet for, hvor cirkulær Danmark er.

Og med et forbrug på 24,5 tons nye materialer per person ligger vi et godt stykke over gennemsnittet i EU, som er på 17,8 tons per person.

Og over det globale gennemsnit som er på 11,9 tons per person. 24,5 ton er mere end tre gange højere end det estimerede bæredygtige forbrug – det forbrug af materialer, som kloden kan kapere og regenerere – som er anslået til otte tons per person.

I Danmark har vi i mange år bildt hinanden ind, at vi er et foregangsland på den grønne omstilling. Den netop udkomne rapport Circularity Gap Report gennemhuller den fortælling.

CO2-import

Der er en direkte sammenhæng mellem vores materialeforbrug og klimaforandringerne. Det globale materialeforbrug er årsag til 70 procent af drivhusgasemissionerne.

I Danmark importerer vi 72 procent af vores materialer til forbrug med en markant CO2-udledning til følge, men disse er ikke regnet med i de officielle danske CO2-udledninger og dermed heller ikke i klimalovens 70 procent reduktionsmål.

Så mens Danmark har blikket stift rettet mod de udledninger, vi bliver målt på i klimalovens CO2 reduktionsmål, så overser vi den betydning vores ressourceforbrug har for fremtidige generationers livskvalitet og muligheder.

Klodens planetære grænser gør, at vi kun har et endeligt antal ressourcer til rådighed. Så de ressourcer vi bruger og smider væk i dag – dem kommer vores børn og børnebørn til at mangle.

Sådan fordobler vi vores cirkularitet

Med andre ord: Der skal handling til. Den gode nyhed er, at vi har en masse teknologi og viden at bygge på, når der skal findes og implementeres løsninger.

Og her tænker vi ikke alene på vores pantsystem og affaldssortering. Circularity Gap Report peger på fem hovedområder, hvor det er oplagt at sætte ind nu for at fordoble cirkulariteten i vores materialeforbrug – fra fire til otte procent.

Et af hovedområderne er at skabe et mere cirkulært byggeri. Byggebranchen står alene for 31 procent af vores materialeforbrug, og vi kan derfor gøre en enorm forskel her.

Sammen med byggeriet har vi udarbejdet 28 konkrete initiativer under overskrifterne Reducer, Bevar, Recirkuler og Regenerer.

For at få initiativerne implementeret kræver det en kombination af teknologiudvikling, adfærdsændring, lovgivning, kompetenceopbygning og politisk fokus.

I 2023 blev der i Bygningsreglementet introduceret klimakrav, der skal skærpes og udvides de kommende år.

Det vil være oplagt, at dette sker med henblik på at reducere ressourceforbruget.

For eksempel ved at medregne nedrivning i klimabelastningen når der bygges nyt og ved at indføre krav, der styrker incitamentet til at bygge færre kvadratmeter.

Den letteste måde at reducere ressourceforbruget er ved at forbruge mindre.

Tilbage til gamle dyder

Et andet hovedområde er, at vi hver især skal tilbage til de gamle dyder, hvor vi reparerede vores tøj, hvor cyklen gik i arv, hvor vi i højere grad købte kvalitet, der kunne holde i generationer.

Når vi i dag anvender et stykke tekstil eller et stykke forbrugerelektronik, skinner vores lineære forbrugsmønster tydeligt igennem. For skjorten med den manglende knap kan man jo ikke gå i – og så ud med den.

En cirkulær fremtid kræver, at vi alle tager ansvar. Industrien skal sikre designmanualer og konstruktioner, der gør reparation og genanvendelse muligt, mens vi forbrugere skal reducere vores indkøb og bruge det, vi køber.

Samtidig presser hele industrien på med nye sorteringsteknologier til for eksempel plast og tekstil, som tilsammen kan bringe os rigtigt langt mod et mere cirkulært samfund.

En national strategi

Én ting er, hvad vi som enkeltpersoner kan gøre; reparere vores tøj, tage toget i stedet for bilen, lægge mindre klimabelastede fødevarer i indkøbskurven, men også virksomhederne er nødt til at sætte skub i deres genbrug af materialer.

På Teknologisk Institut samarbejder vi med over 10.000 virksomheder hvert år, og vi oplever heldigvis en stigende efterspørgsel på cirkulære løsninger.

Men der skal mere turbo på, og politikerne er nødt til at overveje skærpede krav og rammer for byggeriet, transportsektoren og industrien.

Det skal anspore vores erhvervsliv til at spare energi og ressourcer i deres produktion og tænke cirkularitet ind i både produktionen og materialeforbruget.

Der er ikke noget quick fix. Men løsningen er en kombination af adfærd, lovgivning og teknologiske løsninger.

Mange af løsningerne arbejdes der allerede på. Fra Teknologisk Institut byder vi gerne ind med viden, faciliteter og erfaring til sammen med virksomheder, brancheorganisationer, universiteter, myndigheder og andre aktører at være med til at vende den lineære udvikling til en cirkulær.

Vi kommer ikke i mål uden politisk involvering. Der er brug for både pisk og gulerødder i form af lovgivning, incitamenter og afgifter.

En ny ambitiøs national strategi med fokus på cirkulær økonomi er derfor krævet. En strategi, der på linje med Klimaloven, sætter mål og retningen for, at Danmark kan blive et foregangsland på cirkulær økonomi.

Vi fra Teknologisk Institut byder os gerne til at koordinere en bred national teknologiindsats for at accelerere de danske virksomheders overgang til større cirkularitet i deres hverdag, ydelser og produkter.

Fordi det er og bliver et konkurrenceparameter for danske virksomheder og for Danmark.

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 10. oktober. Find det her.