Er du i gang med en uddannelse inden for kommunikation, journalistik, videoproduktion og/eller sociale medier? Og kunne du godt tænke dig at komme i gang med at afprøve dine evner? Så er dette job klart noget for dig!

Hvis du også interesserer dig for ny forskning, teknologi, innovation og erhvervsliv, er det et ekstra plus i denne stilling som kommunikationsassistent i GTS-foreningen.

Vi er brancheforening for Danmarks syv GTS-institutter: Alexandra Instituttet, Bioneer, DBI, DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut. Formålet med GTS-institutterne er at sikre, at ny teknologi kommer bredt i anvendelse i dansk erhvervsliv for dermed at skabe innovation og vækst.

I vores lille sekretariat er vi fire fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælp. Vi har kontor hos Teknologisk Institut i Høje Taastrup. Vores opgave er at varetage vores medlemmers interesser på bedste vis.

Dine opgaver

Der vil være en stor variation i dine opgaver, men de fleste opgaver vil være inden for kommunikation. Du vil dog også skulle varetage administrative opgaver i sekretariatet, og derfor vil det være en stor fordel, hvis du er en haj til Excel. Du skal også være klar til at sætte en kande kaffe over og på anden vis bidrage til, at kontoret fungerer.

Dine opgaver omfatter:

  • Produktion af nyheder til www.gts-net.dk samt opsætning af det ugentlige nyhedsbrev (wordpress)
  • Udarbejdelse af indhold til sociale medier
  • Bidrage til vores publikationer herunder korrekturlæsning
  • Udarbejdelse af PowerPoint, Prezi-præsentationer og opdatering af YouTube-kanal
  • Opgaver i forbindelse med konferencer og møder
  • Deltage i planlægning og afholdelse af vores aktiviteter i forbindelse med Folkemødet på Bornholm
  • Diverse administrationsopgaver og ad hoc-opgaver som fx bestilling af kontorartikler

Dine kvalifikationer

Du er studerende på en videregående uddannelse gerne med mindst 2 år tilbage af din studietid. Du læser formentlig kommunikation eller journalistik – og du har interesse for politik og måske teknologi, forskning og innovation. Du er dygtig til at kommunikere og skriver godt.

Vi lægger vægt på fleksibilitet, selvstændighed, initiativrighed, gode samarbejdsevner, en serviceorienteret indstilling og godt humør.

Et godt kendskab til Word, PowerPoint og Excel samt WordPress er en fordel.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt studiejob med mulighed for at afprøve dine kommunikative evner
  • Fleksible arbejdsvilkår og hensyntagen til eksamensperioder. Jobbet er på ca. 15 t. pr. uge.
  • En lille, uformel og dynamisk organisation, der er en del af et stort netværk
  • Et spændende politisk og forretningsorienteret miljø beliggende i Taastrup, tæt ved Høje Taastrup Station.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til Dorthe Sjøbeck Christiansen 45 16 26 24.

Ellers send din ansøgning til dc@gts-net.dk hurtigst muligt og senest d. 27. august 2019.

Tiltrædelse: 1. september 2019 eller hurtigst muligt derefter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.