Der er behov for, at standarderne omfatter de rette krav til miljølaboratoriers processer og metoder. FORCE Technology spiller her en vigtig rolle specielt indenfor krav til ledelsessystemer for laboratorier.

Internationale standarder har en central betydning for mange nationale miljøprøvningslaboratorier, som yder nødvendige miljøanalyser til kommuner og regioner i Danmark. For det danske R. Dons’ Vandanalytisk Laboratorium giver standarderne et ensartet grundlag til at analysere kvaliteten af drikkevand og vandkvalitet af åer, vandløb og badevand, hvilket bevirker, at dokumentation kan gives til myndigheder og virksomheder.

”Det akkrediteringsmærke, vi har på vores analyser og rapporter af vandkvalitet, er vigtigt for os, for det er et bevis overfor myndigheder og vores kunder på, at vi lever op til de specifikke krav for vandmiljømåling, som fremgår af myndighedskravene. Det er med til at sikre tilliden til vores resultater hos myndighederne,” fortæller Morten Due, Administrerende direktør, R. Dons’ Vandanalytisk Laboratorium.

Praktisk kendskab til ledelsessystemer for laboratorier

FORCE Technology’s fagspecialister indenfor kvalitetsledelsessystemer deltager i DS standardiseringsudvalget S-335 ’Overensstemmelsesvurdering’. R. Dons’ Vandanalytisk Laboratorium har stor glæde af at kunne følge med i, hvad der sker specielt indenfor standarderne for krav til testlaboratorier. Det har stor værdi, at FORCE Technology qua sin faglige ekspertise indenfor ledelsessystemer for laboratorier spiller en aktiv rolle i det nationale og internationale standardiseringsarbejde.

”Det er vigtigt for os, at FORCE Technology deltager i standardiseringsarbejdet, for de anvender selv de pågældende standarder i dagligdagen. Deres praktiske kendskab til de relaterede målemetoder kan inddrages, når standarderne udarbejdes og revideres,” siger Morten Due.

Speciale i laboratoriers kvalitetsstyring

FORCE Technology har gennem årtier fastholdt en førende position indenfor kvalitetsstyring i prøvningslaboratorier. Med udgangspunkt i standarderne med troværdige og tillidsfulde målinger og beregninger for øje har teamet oparbejdet en omfattende viden og kendskab til praktisk styring af aktiviteterne i laboratorierne.

Læs hele artiklen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Fæstningens Materialgård
Frederiksholms Kanal 30, indgang A3, 1. sal
1220 København K

Telefon: +45 24 83 21 72
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.