Fredag d. 16. april åbner tilskudspuljen i SMV:Digital igen for ansøgninger, hvor SMV’er kan søge om tilskud på 100.000 kr. til rådgivning om automatisering, digitalisering og e-handel.
Rådgivning til digitalisering
Tilskuddet på 100.000 kr. er for de virksomheder, der har en idé om, hvordan digitalisering kan hjælpe med at imødegå en udfordring eller gribe en mulighed og forbedre virksomheden, men som har brug for en privat rådgiver til at komme i gang med – eller gennemføre et digitale projekt.
Det kan projektet handle om:
- Projektet kan have en afklarende karakter, hvor du fx ønsker at identificere hvilke løsninger, der er relevante for at løse din virksomheds konkrete udfordring eller for at indfri et potentiale, og hvad business casen er ved at investere.
- Du kan også få rådgivning til implementering og teknisk integration af ny teknologi, så du er sikker på, at du indkøber præcis det, som du har brug for, og bedst muligt høster gevinsterne ved din digitale investering.
Rådgivning til udvikling af e-handel
Din virksomhed kan også have behov for rådgivning til afdækning af potentialer i og konkrete muligheder for investering i nye e-handelsløsninger eller hjælp til at indkøbe og sikre en effektiv implementering og teknisk integration af ny e-handelsteknologi i din virksomhed.
Få bl.a. hjælp til:
- Udvikling af en webshop, dataanalyse, digital sikkerhed og meget mere.
Om puljen
Puljen er samlet på 20 mio. kr. og vil komme 200 SMV’er til gode. Ansøgninger vurderes efter først-til-mølle-princippet, men tilskuddene er forhåndsreserveret til geografiske områder på baggrund af en repræsentativ fordeling
Ansøgningen er nem og ligetil og foregår på www.smvdigital.dk. Hvis din virksomhed har brug for hjælp til tilrettelæggelse af sit projekt eller til selve ansøgningen, kan den kontakte sit lokale erhvervshus for vejledning og sparring
På www.smvdigital.dk vil virksomhederne frem mod puljeåbningen kunne forberede sig ved at udfylde en ansøgningsskabelon samt læse mere om tildelingskriterier og ansøgningsproces.
Du kan læse meget mere om puljen og få vejledning til din ansøgning her
Foto: Unsplash
Seneste aktuelt
26. november 2024
Vigtig samarbejdsaftale giver industrien adgang til Big Science
26. november 2024