Astrid Carøe, uddannelses- og forskningsordfører for SF, var på besøg hos to GTS-institutter for at få et indblik i betydningen af faciliteter til test og demonstration i den grønne omstilling. Hvad betyder brandsikkerheden for udvikling af cirkulære byggevarer – og hvordan arbejder GTS med genanvendelse af pap og plastic? Det var nogle af de emner, folketingspolitikeren hørte om.

Først gik turen forbi DBI og deres faciliteter til brandtest. DBI har opbygget faciliteter til test i mindre skala, hvor det er muligt for SMV’er at afprøve nye bæredygtige materialer tidligt i processen. Det sikrer, at brand tænkes ind fra en start i udviklingen af et nyt produkt. DBI har også opbygget faciliteter til storskalatest, som produkter skal bestå, før de kommer på markedet. Erfaringen fra DBI er, at halvdelen af disse test fejler, hvilket er en dyr fornøjelse for virksomhederne. Derfor er det sund fornuft at tænke brandsikkerhed ind fra en start og ikke til sidst i sidst i processen, hvor en manglende brandgodkendelse kan sende virksomheden tilbage til start, var budskabet fra DBI.

Astrid Carøe hørte også om DBI’s arbejde med cirkulære byggematerialer. Her er brandsikkerheden en af de store forhindringer, der skal overvindes, før vi kan genbruge dem i stor stil. Genbrugte materialer skal leve op til samme brandkrav som nye materialer. Det betyder, at hvis genbrugsmaterialer skal opnå et gennembrud, er vi er nødt til at finde løsninger, som gør det muligt at dokumentere deres egenskaber, så de kan komme på markedet. Det er en udfordring, som DBI arbejder på at løse.

Råstoffer fra restprodukter og genbrug af pap og plast

Herefter gik turen til Teknologisk Institut, hvor Astrid Carøe bl.a. så instituttets pilotanlæg til bioraffinering. Her er det muligt at udvikle og skalere processer, som kan trække værdifulde råstoffer ud af biologiske restprodukter. Det gælder fx proteiner og sukkerstoffer fra tang, roetoppe og mask fra ølproduktion og bioaktive komponenter fra rejeskaller, som har mange anvendelsesmuligheder fx til fødevarer, foder, helsekost, kosmetik og konservering af maling. På den måde skal rester fra landbrug – og fødevareproduktion ses som en kilde til nye råstoffer. Det kan være med til at reducere CO2 udledningen, fordi de lokale råstoffer kan erstatte importerede råvarer.

Desuden hørte Astrid Carøe om instituttets arbejde med genanvendelse af plast og papir. Bl.a. har GTS-instituttet succes med at udvikle engangsemballage i pap, som kan smides ud som papiraffald, og dermed kan genbruges. Jo flere gange et materiale kan genanvendes, jo lavere CO2-udledning er der over materialets levetid. Derfor er det helt centralt, at vi bliver endnu dygtigere til at genanvende slog Teknologisk Institut fast.

GTS-aktiviteter i den grønne omstilling

Vi du gerne have et indblik i de mange faciliteter til test,- demonstration og udvikling, som GTS-institutterne stiller til rådighed for dansk erhvervsliv bl.a. inden for grøn omstilling, så besøg hjemmesiden teknologiskinfrastruktur.dk