Robotteknologi og kunstig intelligens rummer store potentialer for de danske virksomheder. Men det kan samtidig være både udfordrende og utrygt at tage hul på automatiseringsrejsen. Derfor hjælper en ny tjekliste din virksomhed sikkert i gang.
Selvom de fleste danske virksomheder kan se gevinster ved at indføre robotter, er det kun hver 10. virksomhed, der har en strategi på området. Med en ny tjekliste håber Teknologisk Institut derfor på at kunne hjælpe de danske virksomheder fra tanke til handling.
En køreplan til automatisering
Tjeklisten er udviklet på baggrund af erfaringer fra tusindvis af virksomheder og giver dig et trin-for-trin overblik over automatiseringsprocessen – fra at sætte retning og vælge de rigtige processer til at teste og tilpasse løsninger i mindre skala.
Teknologisk Instituts tjekliste opdeles i følgende processer:
- Klar strategi og køreplan
- Udvikling, test og validering af koncept
- Pilotprojekt
- Implementering
Automatisering handler ikke kun om teknologi, men om at skabe varig forandring med reel forretningsværdi. Tjeklisten hjælper dig derfor med at stille de rigtige spørgsmål, så du undgår typiske faldgruber og træffer velovervejede beslutninger. Samtidig sikrer den, at medarbejderne bliver inddraget, og at løsningen både er effektiv og fremtidssikret.
Du kan læse mere og hente tjeklisten her.
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
10. december 2025
Humanoide robotter er på vej ud i fabrikshallerne
2. december 2025