Den 5. og 6. maj 2022 afholdes ROBOTBRAG 2022, hvor virksomheder og studerende kan få en forsmag på fremtidens robotteknologi og høre, hvordan robotter kan være en del af løsningen på manglende arbejdskraft.
Robotter kan være en del af løsningen på de mange manglende hænder i Danmark både nu og i fremtiden. Dette vil være omdrejningspunktet for ROBOTBRAG 2022, som afholdes i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA).
Få en snak med uvildige robot- og automationsspecialister
Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. De eksisterende medarbejdere ikke bare kan løbe hurtigere og arbejde i længere tid, og derfor er der behov for at kunne arbejde smartere og automatisere flere arbejdsopgaver.
Men det kan for mange virksomheder være svært at knække koden til, hvor, hvornår og hvordan virksomhedens roboteventyr skal starte.
Til ROBOTBRAG 2022 vil danske virksomheder kunne opleve nutidens og fremtidens produktions- og robotteknologi, og få inspiration til, hvordan de kan tages i brug, når Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) åbner dørene til ROBOTBRAG 2022 herunder DIRA Business.
Her vil deltagere bl.a. kunne møde Teknologisk Instituts uvildige specialister og rådgivere inden for industriel automation, mobile robotter, droneteknologi, cobot-teknologi, vision og sensorer, kunstig intelligens, robotsikkerhed og meget mere.
Fremtidens hænder
Teknologisk Institut og DIRA, der i år også fejrer 40-års jubilæum, har siden 2016 afholdt ROBOTBRAG – et samlingspunkt for robotaktører og virksomheder, der ønsker at se og vide mere om robotteknologiens nye muligheder.
”Vi glæder os over, at DIRA som netværk sammen med Teknologisk Institut kan være med til at samle alle de vigtigste “spillere” nu og i fremtiden, når det kommer til robotteknologi. Og så glæder vi os til at kunne fejre DIRAs 40-års jubilæum”, fortæller Kim Reeslev, der er formand for DIRA.
Sidste år satte ROBOTBRAG rekord, da mere end 3.000 deltog. Derfor optager dette års robotfest igen to dage i kalenderen.
Fredag den 6. maj 2022 bliver en dedikeret læringsdag udelukkende for elever fra ungdomsuddannelser, studerende fra akademier og universiteter samt deres undervisere fra hele landet.
Her kan fremtidens arbejdsstyrke komme ind og opleve den teknologi, som vil komme til at præge deres arbejdsliv, og møde de virksomheder, der efterspørger deres arbejdskraft. Dagen vil samtidig give ny viden og inspiration til de undervisere, der skal udruste de unge til fremtiden.
Læs mere, se videoen fra sidste års ROBOTBRAG og tilmeld dig her
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
6. september 2024
GTS glæder sig over regeringens fokus på implementering
6. september 2024
Det skal være lettere at genanvende kasseret sportstøj
4. september 2024