Hos Danfoss i Gråsten tester Teknologisk Institut, som en del af et pilotprojekt i det europæiske robotnetværk ROBOTT-NET, flere robotteknologiske teknikker: Håndtering med kraftmåler, simplere separation af emner og en 3D-printet tre-i-én-griber til håndtering af kondensatorer, møtrikker samt en skruetrækker.

Det specielle ved robot-setuppet er, at den demonstrerer forskellige teknikker, der samtidig giver en billigere løsning, øget robusthed og øget tryghed for operatører, fortæller Søren Peter Johansen, der er faglig leder hos Teknologisk Institut.

– F.eks. er der i robotten en kraftmåler (force torque-sensor), som bruges til at lirke emner sikkert på plads, men også til at øge trygheden for operatørerne. På den måde vil kraftmåleren mærke og forhindre kollisioner med mennesker, inden de indbyggede sikkerhedsfunktioner i robotten stopper robotarmen. Således kan vi også øge sikkerheden og trygheden ved at arbejde sammen med kollaborative robotter, siger han.

I videoen herunder kan du se robot-setuppet i aktion:

Tre årsager til at automatisere

Peter Lund Andersen, der er Senior Manufacturing Specialist hos Danfoss fortæller, at Danfoss automatiserer af tre årsager:

– Det drejer sig først og fremmest om arbejds- og miljømæssige hensyn – bedre ergonomi og færre tunge løft. Vi tror på, at vi med robotter, der kan gøre arbejdet ensartet hver gang, kan øge kvaliteten i vores produkter samt bevare sikkerheden og reducere omkostningerne, siger han og tilføjer:

– Samarbejdet med Teknologisk Institut giver os mulighed for at komme ud og prøve nogle nye ting af. Nogle ting, der ikke er helt modne endnu og ikke findes som hyldevare. Vi kommer på den måde på forkant med det hele.

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.