EU-projektet RIMA vil hjælpe små- og mellemstore virksomheder med at indføre robotteknologi inden for inspektion og vedligehold.

Virksomheder, der arbejder med robotteknologi inden for inspektion og vedligehold, kan lige nu søge om at modtage op til 2.2 millioner danske kroner i finansiering i det europæiske projekt RIMA (Robotics for Infrastructure Inspection and Maintenance).

Ad to omgange afholder projektet ansøgningsrunder, hvor virksomheder har mulighed for at præsentere en løsning, eller teknologier der kan være en del af løsningen, til de udfordringer som er til stede indenfor henholdsvis: Vandforsyning og sanitet; vej, jernbane og infrastruktur i byer; transportknudepunkter; nuklear-infrastruktur; olie- og gasudvinding; energiproduktion og distribution.

Den første ansøgningsrunde er nu åbnet, hvor 25 projekter i alt vil blive udvalgt.

“Det er et tilbud til virksomheder om at få midler til at videreudvikle på deres produkt, eller komme videre fra proof-of-concept til et reelt produkt”, siger Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, der er konsulent hos Teknologisk Institut og som leder projektet fra instituttets side.

“Udover finansiering kan virksomhederne igennem RIMA-projektet også modtage hjælp til tests og teknologioverførsel, rådgivning, træning og uddannelse i robotteknologi”, tilføjer han.

Grundstenen i projektet er videndeling på tværs af netværk, som har til formål at gøre store og små virksomheder klogere på, hvilke muligheder der findes for at anvende robotter inden for vedligeholdelse og inspektion.

Virksomhederne skal søge i konsortier, og deadline for ansøgninger er den 19. december.

Lær mere til ROBOTBRAG og match-making arrangement

Hvis du er interesseret i at ansøge om at være en del af RIMA, har du mulighed for at høre mere om projektet hos RIMAs stand til Teknologisk Instituts dagsmesse ROBOTBRAG, der finder sted den 14. november fra kl. 09:30-16:00.

Du har også mulighed for at deltage i et match-making arrangement, som Teknologisk Institut afholder i samarbejde med innovationsnetværket RoboCluster. Her kan danske virksomheder høre mere om mulighederne for at søge midler, få inspiration fra virksomheder med konkrete problemstillinger ift. inspektion og vedligehold, samt netværke med andre potentielle projektdeltagere.

Læs mere om RIMA og tilmeld dig her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.