GTS-institutterne oplevede en stor interesse for den åbne dialog om forslag til indsatser i resultatkontraktperioden 2025-2028. På bedreinnovation.dk førte dialogen til hele 5.700 kommentarer til de 54 forslag, og det er næsten dobbelt så mange som ved sidste dialog i 2020.

”Vi er utrolig glade for den store interesse og for, at så mange virksomheder, brancheforeninger og privatpersoner har taget sig tid til at kommentere på de 54 GTS-forslag. Som altid er der mange gode og relevante input, og de er med til at sikre, at de kommende GTS-indsatser i endnu højere grad matcher konkrete behov i dansk erhvervsliv”, siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.

En målrettet indsats for bredere engagement

GTS-institutterne har hver især gjort en stor indsats for at sprede budskabet til deres kontakter og samarbejdspartnere. Derudover er der i år gjort en særlig indsats for at komme endnu bredere ud med budskabet om muligheden for at kommentere på GTS-forslagene. Det blev bl.a. gjort via to videofilm og en kampagne på LinkedIn. Den rekordhøje deltagelse tyder på, at indsatsen har været succesfuld.

”På vegne af GTS-institutterne vil jeg gerne sige tak til alle, der har brugt tid på at læse forslagene og kommenterer på dem. Det betyder meget med denne involvering af dem, som investeringen i sidste ende skal være til glæde for”, siger Ragnar Heldt Nielsen.

Videre proces

Nu vil kommentarerne indgå i GTS-institutternes videre dialog med relevante aktører om, hvad indsatsområderne skal have fokus på for at gøre mest mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bruger også viden fra kommentarerne ifm. fordeling af puljen på 1.4 mia. og indgåelse af resultatkontakter for perioden 2025-2028.

Fakta

Sidst i 2024 fordeler Forsknings- og Innovationsstyrelsen puljen på 1.4 mia. kr. til GTS-institutterne. Puljen dækker GTS-indsatser i perioden 2025-2028, og den søges i konkurrence. For at sikre en åben proces – samt at investeringen matcher behov i dansk erhvervsliv – bliver der forud for indgåelse af nye resultatkontrakter gennemført en dialog om GTS-institutternes forslag til nye indsatser.

Du kan se de nye forslag, de tilhørende kommentarer samt tidligere bevilgede GTS-indsatser på bedreinnovation.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.